0
Rødspættefilet i gnocchisalat med fennikel og appelsin

Rødspættefilet i gnocchisalat med fennikel og appelsin

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Efterår
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Co2 venlig

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med:

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

Fennikelporre
1 min.
Bag grøntsagerne

Forvarm ovnen til 200 grader varmluft.

Dæk en bradepande med bagepapir.

Hak fennikel og porre i tynde skiver, spred dem ud på bagepladen, vend dem med 1 spsk. olie pr. person, og krydr med salt og peber.

Bag grøntsasgerne i 10-15 min., indtil de har fået godt med farve og er blevet møre.

solsikkekerner
10 min.
Rist solsikkekernerne

Kernerne ristes på en tør pande over middel varme, indtil de bliver gyldenbrune i overfladen. Tag dem af varmen, og gem dem til senere.

appelsin
15 min.
Forbered appelsin

Skær appelsinkødet i tynde skiver.

rødspættefiletgnocchi
20 min.
Steg fisk og gnocchi

Varm en pande op ved høj varme.

Når panden er godt gennemvarm, tilsættes 1 spsk. olie pr. person. Steg fiskefileten på den ene side i 3 min. ved middelvarme.

Vend fisken om, og og steg videre i ca. 30 sek. Vil du have fisken helt gennemstegt, så lad den stege 3 min. på begge sider. 

Tag fisken af panden, og steg gnocchierne et par min. på to sider.

30 min.
Anretning

Anret gnocchi, bagte grøntsager, fisk, og appelsinskiver på et stort fad, og top med solsikkekernerne.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.