
Halver sukkerærterne på midten med et skråt snit. Giv dem 1 minuts opkog i letsaltet vand, overhæld med koldt vand og dræn godt. Snit salaten i brede strimler og bred dem ud på et fladt fad. Befri appelsinerne for skallen og skær dem i tynde skiver på tværs af lamellerne. Anret dem pænt ovenpå salaten og drys sukkerærterne henover. Hak løget fint og bland det med olie, citronsaft, eddike, sukker, salt og peber. Smag til og hæld dressingen over salaten. Drys evt. med ristede mandelsplitter og server straks til alle typer af fisk og fjerkræ, til svinekød eller lam.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften