1. Tænd ovnen på 225 grader varmluft
2. Skræl alle rodfrugterne med undtagelse af kartoflerne. Skær rodfrugterne i tynde stave, fordel i ét lag på en bageplade, og vend med olie. Krydr med salt og peber, og bag i 20-25 minutter til de er gyldne og sprøde. Vend et par gange undervejs.
3. Skræl ingefæren, og skær den i små tern. Hak koriander fint. Pres citronen til saft.
4. Fjern skindet fra laksestykkerne, og skær dem i 1 cm tern. Tag nu halvdelen af ternene fra, og hak disse helt fint, så de næsten bliver til fars. Bland fars, laksestykker, ingefær, koriander og 1-2 tsk. citronsaft med salt og peber. Form 2 laksedeller pr. person, ved at presse dem godt sammen i hænderne.
5. Steg dellerne i en pande med olie i 2-3 minutter på hver side ved middelhøj varme. Det er vigtigt, at panden og olien er varm, når dellerne lægges på, og at de først vendes, når der er kommet en sprød stegeskorpe. Ellers kan de risikere at falde fra hinanden.
6. Vend de stegte deller i sød chilisauce.
7. Rør en dip af cremefraiche, citronsaft, salt og peber.
ASC er en globalt anerkendt mærkningsordning, som sikrer, at fiskeopdræt foregår på en sund og ansvarlig måde. ASC-mærkede fisk har gennemgået en streng kontrol af hele forsyningskæden og af arbejdsforholdene ved den enkelte aquakultur. ASC ønsker at sikre forbrugerne et miljøvenligt og socialt ansvarligt valg af opdrættede fiskeprodukter.
Kundekommentarer ()