Flæk agurken og skrab kernerne ud – de skal bare kasseres. Skær agurken i fine tern, drys dem med salt, og lad dem trække lidt. Bland rygeost, mayonnaise, creme fraiche og hvid peber. Skyl agurkerne fri for salt, og dup dem tørre inden de blandes i ostemassen. Kort før servering skæres radiserne i tynde skiver og blandes i. Drys med klippet purløg og radiseskiver og server med bornholmske rugkiks, ristet rugbrød eller friske grøntsagsstave.
Rygeosten er den eneste ægte danske ost, der ikke er inspireret fra udlandet. Ostetypen har sin start på Fyn i 1800-tallet, hvor den blev lavet ude på mange gårde. Dette er også årsagen til at det ofte kaldes “Fynsk Rygeost”. Nogle mener, at rygeosten dog kan spores helt tilbage til vikingetiden. Denne gamle danske specialitet har Gundestrup Mejeri specialiseret sig i at producere.
Striberne på osten stammer fra den rist, som osten ligger på mens den ryges.
Kommentarer og forslag til opskriften