Kog honning, balsamico og 2 spsk. olivenolie op, mens blommerne skæres i tynde både. Vend blommerne i den varme marinade og lad dem trække 10 min. Skær squashen i 7 mm tykke skiver og vend dem i lidt olie, salt og peber. Grill dem på en grillpande – ca. 3 min. på hver side, til de er møre. Skyl salaterne, dryp dem godt af og pluk i mundrette stykker. Bred dem ud på et fladt fad og læg de grillede squash på. Fordel blommerne ovenpå og dryp med overskydende marinade. Salaten kan serveres til alle typer af kød og fisk.
Kommentarer og forslag til opskriften