
Skyl salaten, dryp godt af og bræk den i mundrette stykker. Skræl agurken, halver den og skrab kernerne ud. Skær agurkekødet i halvmåneformede skiver på tværs. Skrub jordskokkerne rigtigt godt og skær dem i tynde skiver. Pil clementinerne, del dem i både og hak de saltede peanuts groft. Hak basilikummen groft og blend det med olie, salt og peber. Bred salaten ud på en stor tallerken og anret agurk, jordskokker og clementinbåde ovenpå. Drys med de hakkede peanuts og dryp basilikumolien henover. Server salaten til alle typer af fisk og kød.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften