0

Savoykålpakker med rødløg og svampe

Opskriften er udviklet af:
Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Skyl kålbladene godt og skær den groveste af stokken væk ved at lave et V-snit ind i bladet. Damp bladene i lidt letsaltet vand til de akkurat er blevet bløde og overhæld så med koldt vand. Rens svampene og del dem i mundrette stykker. Skær rødløgene i tynde både og hak hvidløgsfeddene fint. Sauter rød- og hvidløg i lidt olie uden at det tager farve. Kom svampene ved og sauter videre et par minutter. Hæld fløde og timian på, krydr med salt og peber og lad det koge helt ind. Fordel fyldet i de 4 kålblade og fold dem sammen til små pakker. Læg dem i et lille ildfast fad, dæk til med folie og sæt dem i ovnen ved 160°C til de er helt varme. Server straks til alle typer af kød.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.