
Kom spelten i en gryde med rigeligt vand og et skud salt. Lad den koge stille og roligt under låg i ca. 20 min., indtil den er mør.
Skræl sellerien, og skyl den grundigt. Skær den i stykker på ca. 1x1 cm, og overfør dem til en gryde med 1 spsk. olie pr. person. Varm gryden op ved middelhøj varme med låg på, så sellerien både steger og damper samtidigt. Rør rundt undervejs, og lad sellerien stege, imens løg og svampe forberedes.
Pil løget, skyl svampene grundigt, og skær dem i små både.
Når sellerien er begyndt at blive mør og har fået farve, tilsættes løg og svampe. Steg i yderligere 3 min. under omrøring. Kom tomatpureen i, og lad retten stege i ca. 1 min., før du tilsætter fløden. Lad retten simre indtil servering, og hæld lidt vand i, hvis sovsen bliver for tyk.
Smag til med salt, peber og lidt sennep.
Skyl spinaten grundigt, afdryp den for vand, og hak den groft. Kom spinaten op i en skål, og knug den godt med lidt salt og 1 spsk. olie pr. person.
Kernerne ristes på en tør pande over middel varme, indtil de bliver gyldenbrune i overfladen.
Skyl vindruerne grundigt, og pluk dem fra stilken.
Vend spinat med druer og kerner, og smag til med salt, peber og lidt balsamico.
Servér stroganoffen med spelt og salat.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften