0
Sennepslaks med grønne bønner i bechamelsovs og grøn salat

Sennepslaks med grønne bønner i bechamelsovs og grøn salat

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Efterår, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Co2 venlig
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
kartofler
1 min.
Kartoflerne

Sæt en kasserolle med letsaltet vand over at koge. Skrub kartoflerne under vand efter behov.

Kom kartoflerne i vandet, og vær opmærksom på, at vandet kun lige netop skal op at simre. Kog kartoflerne i ca. 10 min., til de er møre. Sluk for blusset, og lad kartoflerne hvile i vandet 5 min. længere, før du hælder vandet fra.

solsikkekerner
5 min.
Kernerne

Kernerne ristes på en tør pande over middel varme, indtil de bliver gyldenbrune i overfladen. Tag dem af varmen, og gem til senere.

grønne bønnerbechamelsovs
10 min.
Bønnerne

Sæt en gryde med vand over at koge.

Nip bunden af bønnerne, og skyl dem grundigt.

Kog bønnerne i 5-7 min., dræn dem for vand, og hak dem i små stykker. Varm bønnestykkerne op i bechamelsovsen lige før servering. Smag til med salt og peber. 

ASC laks med skindsennep
15 min.
Fisken

Tænd ovnen på 180 grader. 

Kom laksen i et ovnfast fad, og smør den med sennep (gem lidt til salaten). 

Bag laksen i ca. 8 min., indtil man kan trække skindet af kødet uden modstand. Krydr med salt.

feldsalatagurk
20 min.
Salaten

Skyl salaten og agurken grundigt, afdryp dem for vand, og skær dem i mundrette stykker.

Bland 1 spsk. olivenolie, 1/2 spsk. eddike, 1/2 tsk. sennep, evt. lidt revet hvidløg og lidt salt pr. person i en skål.

Vend salaten i dressingen lige før servering, og top med de ristede kerner.

30 min.
Anretning

Servér laksen med kartofler, bønner og salat.

Bonusinfo

ASC er en globalt anerkendt mærkningsordning, som sikrer, at fiskeopdræt foregår på en sund og ansvarlig måde. ASC-mærkede fisk har gennemgået en streng kontrol af hele forsyningskæden og af arbejdsforholdene ved den enkelte aquakultur. ASC ønsker at sikre forbrugerne et miljøvenligt og socialt ansvarligt valg af opdrættede fiskeprodukter.

 

Bonusinfo

VIGTIG INFO:
På grund af grønne bønners naturlige indhold af stoffet lektiner - anbefaler fødevarestyrelsen at koge bønnerne i 5 til 10 min. afhængig af størrelse. Det gælder også, hvis bønnerne efterfølgende skal pandesteges.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?