0
Skindstegt laks med hytteost og linsesalat med blomkåls-couscous og dukkah

Skindstegt laks med hytteost og linsesalat med blomkåls-couscous og dukkah

Opskriften er udviklet af:
Uden tilsat sukker Kassen
Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Vinter
Tilberedningstid:
25 minutter
Opskriftstype:
Uden tilsat sukker

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten

grønne linser
1 min.
Linser

Start med at tænd ovnen på 175 grader, hvis du vil riste hasselnødderne i ovnen.

Alternativt kan de ristes på en pande, eller det kan helt undlades at riste nødderne.

Skyl linserne, og kog dem i rigeligt letsaltet vand i ca. 10 min. Dræn vandet fra, og skyl linserne i en sigte med koldt vand.

hasselnøddekerner
5 min.
Ristede hasselnødder

Vend hasselnødderne i 1/2 tsk. olie pr. pers. og salt. Læg dem i et ovnfast fad, og sæt fadet i den varme ovn i 10-12 min., til nødderne er gyldne.

Alternativt kan de ristes på en pande, eller det kan helt undlades at riste nødderne.

blomkålbredbladet persillehytteostcitrondukkahgrønne linser
10 min.
Blomkålscouscous

Soignér blomkålen, og riv den groft på et rivejern ned i en skål, så du får små "gryn". Riv skallen af citronen fint, og vend den i sammen med citronsaften. Pluk og hak bredbladet persille.

Bland persillen, 2/3 af dukkah'en, halvdelen af hytteosten, 1/2 spsk. god olivenolie pr. pers. og hasselnødderne i.

Vend det hele sammen med de kogte linser, og smag til med salt og peber.

ASC laks med skindhvidløg
20 min.
Fisk

Soignér fisken, og fjern evt. de sidste skæl, hvis der sidder nogen tilbage. Dette gøres nemt ved at skrabe skindet med en kniv fra halen i retning mod hovedet (fra den smalle mod den tykke ende).

Lav 2-3 fine rids i skindsiden med en skarp kniv, og krydr med salt og peber.

Steg fisken i 2-3 min. på skindsiden i 1 tsk. olie pr. pers. på en varm pande. Læg pillede hvidløgsfed på panden, og lad dem stege sammen med fisken. Skru ned for blusset, og lad fisken stege videre (stadig på skindsiden), til kødet netop begynder at få en mælkehvid farve. Vend fisken, og tæl til 10, så er fisken klar til servering.

hytteostdukkah
25 min.
Anretning

Som vist på billedet, serveret med resten af hytteosten, og drysset med det sidste dukkah.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

ASC er en globalt anerkendt mærkningsordning, som sikrer, at fiskeopdræt foregår på en sund og ansvarlig måde. ASC-mærkede fisk har gennemgået en streng kontrol af hele forsyningskæden og af arbejdsforholdene ved den enkelte aquakultur. ASC ønsker at sikre forbrugerne et miljøvenligt og socialt ansvarligt valg af opdrættede fiskeprodukter.

 

Bonusinfo

Dukkah krydderiblanding indeholder: 20% HASSELNØDDER, 20% SESAMFRØ, 10% KORIANDERFRØ, 10% SPIDSKOMMEN, 10% SORT PEBER, 10% CAYENNE, 10%KANEL, 10%SALT 

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.

Næringsindhold pr. person:

Energi:
2765 kjl/661 kcal
Fedt:
28 g
heraf mættede fedtsyrer:
4,3 g
Kulhydrat:
41 g
heraf sukkerarter:
5,8 g
Kostfibre:
11 g
Protein:
55 g