0
Skindstegt torsk med græsk salat og knuste kartofler

Skindstegt torsk med græsk salat og knuste kartofler

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Sommer
Tilberedningstid:
25 minutter
Opskriftstype:
Fiskeretter
Brugerbedømmelser:

Introduktion:

Græsk salat er den meste simple salat som i virkeligheden blot handler om fantastiske råvarer. Det kan vi heldigvis godt klare - og dertil kommer den skønne dressing. Oregano giver bare masser af skønne dufte og lidt pebret smag, hvor imod sumac giver syre og ikke mindst hvidløg, der ligger i den græske DNA. En ægte sommer ret. 

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
0 min.
Lad os starte med

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

nye kartoflersaltgryde med låg
1 min.
Kog kartofler

Tag en gryde, kom kartoflerne i og dæk med vand. Tilsæt et godt skud salt.

Kog kartoflerne i 8-10 min. Stik evt. med en kniv for at tjekke, om de er møre. 

torskefilet med skindsalt
3 min.
Orden fisken

Skær fisken i kuvertportioner, og kom lidt salt på kødsiden. Lad fisken stå og hvile, mens du laver salaten. 

græsk salat krydderiskål, stor
5 min.
Lav dressing

Kom lige dele olivenolie og eddike i bunden af en salat skål (ca. 1 spsk. pr. pers.). Rør krydderiet ud i og smag til med salt, peber og honning. 

tomateragurksorte Leccino oliven, uden stenrødløgKota-ost
9 min.
Lav salat

Skær løget ud i fine både, og vend dem med dressingen.

Skær agurk og tomater i mundrette bidder. Skær osten i tern eller tynde blokke efter behag.  

Vend agurk, tomat, ost og oliven med løg og dressing, og lad det hele stå indtil servering.

torskefilet med skindolivenolie, ekstra jomfrusmørsort peberpandefad
14 min.
Steg fisk

Tænd for panden på mellemhøj varme, og kom lidt olie på. Steg fisken i 2-3 min. på skindsiden. Skru ned for blusset, og lad fisken stege videre (stadig på skindsiden), til kødsiden netop begynder at få en mælkehvid farve.

Imens hælder du vandet fra kartoflerne, hvis de er møre.

Tilsæt et par små klumper smør til panden med fisk, og lad det bruse op. Vend fisken og tæl til 10. Kom fisken på fadet, og gem panden med smørret. 

smørpande
20 min.
Steg kartofler

Giv kartoflerne et let knus mellem fingrene, eller med en gaffel. 

Tænd for panden med smørret, og skru op på høj varme. Kom lidt ekstra smør på, og lad det smelte. Steg kartoflerne i 3-4 min., til de begynder at blive gyldne. Tag dem af, og anret dem på fadet ved fisken. 

25 min.
Servering

Server fluks de stegte kartofler og fisken sammen med den skønne græske salat. Velbekomme. 

Bonusinfo

Skagenfoods udvalgte sorte oliven er Leccino oliven som gror på den solbeskinnede Rocca Messina ca. 40 kilometer øst for Rom. Denne familiegård er som en af de meget få certificeret til at have Oliventræerne certificerede som Økologiske. Olivene plukkes i oktober, november og december hvorefter de bringes i saltlage for at fjerne den bitre smag som er i alle oliven. Herefter udvandes de med frisk vand for at nedbringe saltindholdet i frugten. Super godt til salater, pizza, fisk og kød.

Bonusinfo

Kota er fremstillet af økologisk komælk, fra Østjylland. Mælken kommer fra omkringliggende økologiske gårde, hvor køerne går frit ude og inde. Osten er en fetatype, som fremstilles i små ostekar og håndfyldes i formene og vendes, hvor håndværket spiller en vigtig rolle. Herefter saltes osten i et døgn og emballeres i sin egen saltlage. Smagen af komælk giver en frisk karakter og syre. Osten har en flot rund smag og en cremet konsistens.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?