Skær fisken ud i portionsstykker, og dup den tør. Drys begge sidder med salt, peber og lidt revet citronskræl.
Skyl æblerne, og skær dem i mundrette stykker. Kom dem i en gryde med et drys sukker, lidt salt og en lille sjat vand i bunden. Tænd blusset på høj varme, og kom på låg på. Bring æblerne i kog, og skru straks ned til middel varme.
Efter ca. 5 min. smages kompotten til med lidt citron og evt. lidt ekstra salt eller sukker. Den må godt være let syrlig.
Mens æblerne simrer, blandes lige dele olie og citronsaft i en salatskål med lidt salt og peber. Vend spinaten op i dressingen sammen med flager af krystal karl.
Rist græskarkernerne på en stor pande ved middelhøj varme i ca. 2 min., til de tager farve og puffer. Hæld kernerne over salaten, og gem panden til fisken.
Husk at se til æblekompotten.
Kom lidt olie på panden fra før og varm den op til middelhøj varme. Tilsæt fisken med skindsiden nedad, og pres den let ned mod panden med en paletkniv.
Steg fisken i 2-3 min. Tilsæt en klat smør, og lad det bruse op. Vend fisken og tæl til 30. Sluk, og kom fisken på et fad. Vil du have fisken helt gennemstegt, skal du stege den i 2-3 min. på begge sider. Gem panden til kartofler.
Tilsæt straks kartoffelstykkerne til smørret fra fisken, og tænd panden på høj varme. Drys med lidt salt og peber.
Mens kartoflerne steger sig gyldne og brune, skylles og hakkes eller klippes purløg over kartoflerne. Husk at røre lidt i kartoflerne undervejs.
Anret de stegte kartofler med stegt fisk, syrlig kompot og sprød spinatsalat.
Krystal Karl er en dansk ost fremstillet af 100% komælk. De økologiske køer græsser i det midtjyske kuperede terræn omkring Himmelbjerget, hvorfra mælken forsigtigt transporteres til det lille, lokale mejeri, hvor osten fremstilles under kyndig overvågning af den lokale ostemester. Osten fremstilles efter mejeriets lokale traditioner og den specielle mælkesyrekultur der frembringer den unikke krystallinske smagsoplevelse. De krystallerede proteiner opstår under modningen, men kan fra produktion til produktion variere i mængde. Krystal Karl modnes videre på GRAND fromages affinageri i mere end 12 måneder.
Krystal Karl er en UMAMI-BOMBE!
- og modnes så længe for at give den maksimale Umami smag. Dette medfører også små farvenuancer, lækre krystaller og varierende tørhed af osten.
Alt sammen med et formål: Maximal Umami!
Kundekommentarer ()