Kød: Halver alle blommerne, fjern stenene og skær dem i både. Sauter halvdelen af dem i en smule smør i 5 min., kom hakket hvidløg og ingefær ved og sauter yderligere 2-3 min. Tilsæt soja, vineddike, sesamolie og ½ dl vand. Lad det koge op, kom det i en blender og kør det til en helt glat konsistens. Pensl skinkemignonen med blommeglacen og sæt den i ovnen ved 200 grader i ca. 25 min. til kødet føles fast ved et let tryk - pensl med glacen flere gange undervejs. Lad stegen hvile tildækket i 10 min. inden den skæres i tynde skiver.
Sauté: Rens svampene og del dem i ensartede stykker. Smelt lidt smør på en pande og sauter svampene bløde og gyldne deri. Kom resten af blommerne ved og sauter dem med et øjeblik. Rør fond og portvin sammen med maizena og kom det på panden. Krydr med lidt salt og peber og lad væden koge lidt ind om blommer og svampe. Vend persillen i og smag til.
Server retten med jasminris eller råstegte kartofler, dampet broccoli og godt groft brød.
Kommentarer og forslag til opskriften