0
Sød kartoffel og cremede kikærter i tahincreme

Sød kartoffel og cremede kikærter i tahincreme

Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
35 minutter
Opskriftstype:
Mellemøstlig

Fremgangsmåde

First thing's first!
  • Skyl grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem. 
Fremgangsmåde

Søde kartofler

  • Tænd ovnen på 200 grader.
  • Skrub kartoflerne grundigt, og halvér dem på langs.
  • Læg dem i et ildfast fad med skæresiden opad, og drys med salt, peber og olivenolie.
  • Bag kartoflerne i ovnen i ca. 25-30 min., til de er møre. 

Fladbrød

  • Rul dejen fladt ud, og steg brødene gyldne i en god sjat olie på en varm pande.
  • Halvér dem med en kniv eller saks. 

Tahincreme og kikærter

  • Dræn kikærterne, og gem væsken.
  • Pil hvidløg, og kom dem i en blender med tahin. Blend sammen, og tilføj soya, citronsaft, kikærtevand og lidt ekstra vand i en tynd stråle, indtil konsistensen er cremet og luftig (det er lidt som at lave en mayonnaise - men konsistensen kan se lidt pudsig ud i starten, men hav modet med dig - pludselig er den der!).
  • Lun kikærterne i en smule olivenolie på en pande.
  • Giv lidt salt, peber og sesamfrø.
  • Vend kikærterne med tahincremen lige inden servering.
  • Snit koriander og forårsløg fint.
Anretning

Anret som vist på billedet.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Vores pizzadej på surdej er lavet på 100% italiensk Tipo 00 og durummel. Dejen er fermenteret med surdej og er koldhævet i minimum 24 timer før den pakkes. 

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.

Næringsindhold pr. person:

Energi:
1296 kcal
Fedt:
60,4 g
heraf mættede fedtsyrer:
8,6 g
Kulhydrat:
138 g
heraf sukkerarter:
25,1 g
Kostfibre:
23,9 g
Protein:
33 g
Salt:
6,2 g