Aftensmad:
Søndag: Pizza med sød kartoffel og mozzarella
Mandag: Frikadellesandwich med salat
Tirsdag: Frikadeller med kartoffelsalat
Onsdag: Kålkaos med oksekød
Morgenmad: (hvis tilkøbt)
Pandekager med frugtsalat (Obs. Kun råvarer til 1 og 2 pers. i 3 dage)
Dette skal preppes søndag:
Samlet foodprep tid: Ca. 2 timer
(15322,15325,15326,15327,15328,15329)
Skyl grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem.
Tænd ovnen på 175 grader varmluft.
Kom kikærterne op i en sigte, skyl dem, og lad dem dryppe af.
Kom alle ingredienserne til pizzabunden sammen i en foodprocessor, og kør det til en ensartet masse.
Fordel dejen i en firkant på en beklædt bageplade, så der bliver 1 stk. pr. pers. Dejen skal være ret tynd, ca. 0,2 cm høj og ca. 15 x 15 cm.
Bag dem i 15 min., lad dem køle af, og halvér dem.
Gem den ene halvdel til pizzabund i dag og den anden halvdel til sandwich i morgen, mandag.
Opbevar dem på køl.
Skru ovnen op på 200 grader varmluft.
Hak hvidløg fint, rør det sammen med creme fraiche, salt og peber, og fordel saucen på den halve pizzabund.
Skær den søde kartoffel ud i tynde skiver – evt. på et mandolinjern, kom dem på bunden, og dryp med olivenolie.
Skær mozzarella i skiver, kom dem ovenpå kartoffelskiverne, og drys med rosmarin, salt og peber.
Bag pizzaen i 15-18 min.
Skrub eller skræl kartoflerne, og skær evt. de store over, så kartoflerne har ca. samme størrelse.
Kog kartoflerne i saltet vand i 12-20 min. alt efter størrelse på kartoflerne.
Hæld vandet fra kartoflerne, og lad dem køle af.
Kom dem i en beholder, og opbevar dem i køleskabet, til de skal bruges tirsdag.
Skær broccoli i mindre buketter, og kog dem i 2 min., tilsæt så de frosne ærter til gryden, og lad det koge sammen i 1 minut.
Hæld grøntsagerne op i en sigte, og skyl dem med koldt vand.
Skyl hjertesalat, og skær den i strimler.
Bland hjertesalat sammen med de kogte grøntsager, salatosten og balsamico, og fordel salaten i 2 bøtter.
Rist pinjekerner på en tør pande i 3-4 min. ved middel varme, til de er gyldne. Lad dem køle af, og fordel også dem i 2 bøtter.
Rør ingredienserne til rørt remo sammen, kom det i en beholder, og opbevar i køleskabet, til det skal spises i morgen, mandag.
Kog ærterne til dippen i 1-2 min., hæld vandet fra, og hæld hurtig koldt vand over.
Kom de kogte ærter i en tætsluttet beholder, og opbevar dem i køleskabet.
De skal gerne køles hurtig ned.
Snit spidskålen fint, og opbevar den i en beholder i køleskabet.
Blend ingredienserne til pandekagedejen til en ensartet masse, og steg pandekagerne i olie eller smør.
Lad pandekagerne køle af, og fordel i 3/6 bøtter (3 til 1 pers og 6 til 2 pers.).
Tip
Hvis du ikke gider stege alle pandekagerne på panden, så kan du fordele dejen på 3 bageplader med bagepapir, og bage dem ved 175 grader varmluft i ca. 12-15 min. Lad dem køle af, og skær dem ud i mindre stykker, så det passer med 1 stk. pr. pers. pr. dag.
Pil granatæblekernerne ud, og skyl vindruerne. Fordel frugten i 6 beholdere (3 med vindruer og 3 med granatæbler).
Tip til at få kerner fri fra granatæble
Kom koldt vand i en stor skål, skær i rillerne i granatæblet, kom granatæblet ned i vandskålen, og pil den under vandet. Tag løbende det hvide fra. Sigt så vandet fra (det sviner ikke så meget på denne måde).
Madras karry indeholder: 30% gurkemeje , 20% spidskommen, 15% sennepskorn, 15% korianderfrø, 5% sort peber, 5% karryblade, 5 % Chili 5% ingefær
Kommentarer og forslag til opskriften