0
Spansk tortillas med porre og grønne bønner

Spansk tortillas med porre og grønne bønner

Hovedingrediens:
Gris
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
45 minutter
Opskriftstype:
Co2 venlig

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
bacon i ternporreæg2bagekartofler
1 min.
Tortillaen

Kom bacon på en stor kold pande, og varm den op til middelhøj varme. Steg baconen under jævnlig omrøring, imens det yderste pilles fra porren, og skylles grundigt. Skær porren i tynde skiver, og tilsæt skiverne til baconen. Lad det simre under omrøring i ca. 5 min. 

Skræl kartoflerne, skyl dem, og skær dem i små tern. Kom dem i panden med porre og bacon. Lad retten stege i yderligere ca. 5 min. under låg - rør jævnligt undervejs.

Pisk ægget godt sammen, og krydr med salt og peber. Skru helt ned for blusset, og hæld æggemassen i panden. Lad retten tilberede med låg på i ca. 30-40 min. (alt efter, hvor mange der bliver lavet mad til), indtil ægget har sat sig i midten og kartoflerne er møre. Hvis det ikke helt har sat sig, kan man med fordel komme panden i ovnen det sidste stykke tid, så retten ikke brænder på i bunden.

grønne bønnerrødt æblecitroncashewnødder
30 min.
Salaten

Sæt en gryde med saltet vand over at koge. Nip bunden af bønnerne, og kog dem i 5-7 min.

Skyl æblet, og skær det i tern. 

Nødderne ristes på en tør pande over middel varme, indtil de bliver gyldenbrune i overfladen.

Vend bønnerne og æblet i 1 spsk. olivenolie pr. person, og smag til med revet citronskal, citronsaft, salt og peber. Toppes med ristede nødder lige før servering.

50 min.
Anretning

Servér den spanske tortilla med salaten.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

VIGTIG INFO:
På grund af grønne bønners naturlige indhold af stoffet lektiner - anbefaler fødevarestyrelsen at koge bønnerne i 5 til 10 min. afhængig af størrelse. Det gælder også, hvis bønnerne efterfølgende skal pandesteges.

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.