0
Sprødstegt torsk med bønner og spinat/kikærtecreme med kota

Sprødstegt torsk med bønner og spinat/kikærtecreme med kota

Opskriften er udviklet af:
Uden tilsat sukker Kassen
Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Sommer
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Uden tilsat sukker
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
0 min.
Lad os starte med:

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

torskefilet med skind
1 min.
Krydr fisken

Skær fisken i store stykker, krydr dem med salt på alle sider, og læg dem til side. 

løgspinat
5 min.
Steg løget

Skær løget i tynde skiver, og kom det i en kasserolle ved middel varme med 1/2 spsk. olie pr. person.

Kom låg på kasserollen, og lad løget dampe under jævnlig omrøring, indtil det er blevet gyldent og mørt - det tager ca. 10 min. 

Kom spinaten ned til løget undervejs, og lad den dampe med i ca. 5 min.

grønne bønnercitron
15 min.
Kog bønnerne

Snit bønnerne i stykker på 1-2 cm. Kassér enderne. Kog bønnerne i 5-7 min., og krydr dem efterfølgende med salt og revet citronskal.

kikærter i vandKota-ost
20 min.
Lav cremen

Dræn kikærterne for vand (gem lidt af vandet), og kom dem op i gryden til spinat og løg. Blend det hele med kota osten med en stavblender, indtil du har en homogen creme. Hæld evt. lidt kikærtevand i, hvis blenderen ikke kan få fat.

Smag cremen til med salt, peber og citronsaft.

25 min.
Steg fisken

Varm en pande op ved høj varme.

Når panden er godt gennemvarm, tilsættes 1/2 spsk. olie pr. person. Læg fiskens skindside på panden, og lad den stege i ca. 3 min. ved middelvarme. 

Vend fisken om på den modsatte side, og steg videre i ca. 30 sek. Vil du have fisken helt gennemstegt, så lad den stege 3 min. på begge sider. 

Tag fisken af panden, og servér straks. 

30 min.
Anretning

Servér fisken med spinatcreme og bønner.

Bonusinfo

VIGTIG INFO:
På grund af grønne bønners naturlige indhold af stoffet lektiner - anbefaler fødevarestyrelsen at koge bønnerne i 5 til 10 min. afhængig af størrelse. Det gælder også, hvis bønnerne efterfølgende skal pandesteges.

Bonusinfo

Kota er fremstillet af økologisk komælk, fra Østjylland. Mælken kommer fra omkringliggende økologiske gårde, hvor køerne går frit ude og inde. Osten er en fetatype, som fremstilles i små ostekar og håndfyldes i formene og vendes, hvor håndværket spiller en vigtig rolle. Herefter saltes osten i et døgn og emballeres i sin egen saltlage. Smagen af komælk giver en frisk karakter og syre. Osten har en flot rund smag og en cremet konsistens.

Næringsindhold pr. person:

Energi:
2240 kjl/535 kcal
Fedt:
23 g
heraf mættede fedtsyrer:
5,5
Kulhydrat:
27 g
heraf sukkerarter:
4,6 g
Kostfibre:
16 g
Protein:
46 g

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?