
Hak løg og hvidløg fint, riv gulerødderne fint og squashen groft. Varm olien op til medium varme og sauter løg og hvidløg til de er blevet bløde. Kom gulerødder og squash ved og sauter yderligere et par minutter. Kom grøntsagerne i en skål sammen med revet ost, evt. hakket krydderurt, sesamfrø, salt og peber. Del æggene i blommer og hvider. Kom blommerne i skålen med grøntsager og rør godt rundt. Pisk hviderne stive og vend dem forsigtigt i grøntsagsblandingen. Bred blandingen ud på bagepapir i en lille bradepande og bag den ved 200°C i 15-20 min. til den er fast og let gylden. Vend den ud på et viskestykke og rul bunden sammen til en roulade. Lad den hvile lidt inden den skæres i skiver og gives til alle typer af kød og fisk. Den kan også fyldes med røget laks, krydderurter, flødeost eller hvad man har lyst til.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften