
Skær fisken i store stykker, krydr dem med salt på alle sider, og læg dem til side.
Forvarm ovnen til 180 grader.
Skræl eller skrub jordskokkerne grundigt under vand, flæk dem, og overfør dem til en bageplade dækket med bagepapir. Vend dem i 1 spsk. olie, krydr med salt, og bag dem i ca. 20 min., til de er møre, og har fået godt med farve.
Dræn kikærterne for vand (uden at kassere vandet), og kom dem op i en skål. Pil hvidløget, og tilsæt det til kikærterne sammen med 1 spsk. olivenolie pr. person, citronsaft, sesamolien, krydderiblandingen og lidt salt. Blend det hele med en stavblender. Hæld lidt af væden fra kikærterne tilbage i hummussen for at gøre den mere lind, og smag til, om den mangler ekstra salt.
Varm en pande op ved høj varme.
Når panden er godt gennemvarm, tilsættes 1 spsk. olie pr. person. Læg fiskens skindside på panden, og lad den stege i 3 min. ved middelvarme.
Vend fisken om på den modsatte side, og steg videre i 1 min. Vil du have fisken helt gennemstegt, så lad den stege 3 min. på begge sider.
Tag fisken af panden, og servér straks.
Servér fisken med hummusen og de bagte jordskokker.
Hummuskrydderi indeholder: 75% spidskommen, 10% sort peber, 10% sød paprika, 5% chili.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften