
Forvarm ovnen til 225 grader varmluft.
Skrub gulerødderne godt under koldt vand.
Dæk en bradepande med bagepapir, og spred gulerødderne ud herpå. Vend gulerødderne i 1 spsk. olie pr. person og krydr med salt.
Bag gulerødderne i 20-30 min., indtil de er blevet møre og har fået godt med farve.
Smør et ildfast fad med olie. Du skal bruge et fad, der passer til mængden af den dej, du skal bruge. Til fx 2 personer skal du bruge et fad på ca. 10x10 cm., og til 4 personer et på ca. 10x20 cm. Kom dejen i fadet, og prik huller i den med fingrene. Dryp lidt olie henover, og krydr med salt og rosmarin.
Brødet bages i ca. 15 min., indtil det har fået godt med farve på overfladen.
Spred skyren ud på et fad, og krydr den godt med salt.
Nødderne ristes på en tør pande over middel varme, indtil de bliver gyldenbrune i overfladen. Tag dem af varmen, og gem dem til senere.
Når gulerødderne er færdige, anrettes de henover skyren, og toppes med mandler og lidt olivenolie.
Varm en pande op ved høj varme.
Når panden er godt gennemvarm, tilsættes 1 spsk. olie pr. person. Læg fisken på panden på skindsiden, og lad den stege i 3 min. ved middelvarme.
Vend fisken om på den modsatte side, og steg videre i 1 min. Vil du have fisken helt gennemstegt, så lad den stege 3 min. på begge sider.
Tag fisken af panden, og servér straks.
Servér fisken med brød og gulerodssalat.
Vores økologiske pizzadej på surdej er lavet på 100% italiensk Tipo 00 og durummel. Dejen er fermenteret med surdej og er koldhævet i minimum 24 timer før den pakkes.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften