0
Stegt hvilling med blomkålsrisotto, salte hasselnødder, appelsin, salvie & Bøllingsø

Stegt hvilling med blomkålsrisotto, salte hasselnødder, appelsin, salvie & Bøllingsø

Opskriften er udviklet af:
Uden tilsat sukker Kassen
Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Sommer
Tilberedningstid:
35 minutter
Opskriftstype:
Uden tilsat sukker
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
0 min.
Lad os starte med:

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter, salater og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

OBS: Læs opskriften grundigt igennem inden du går i gang & find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

hasselnødder
1 min.
Saltede nødder

Kog 2 dl. vand op med 50g salt. Sæt gryden til side, og kom nødderne i vandet. Lad nødderne salte i mindst 10 min., gerne i 20. Kasser saltvandet, kom de afdryppede nødder i et ildfast fad, og bag dem i en forvarmet ovn ved 175 grader i ca. 15 min., til de er gyldne og får et lille lag hvid saltcoating. Lad dem køle lidt af, og hak dem groft.

Dette kan godt springes over - men de smager godt :-) 

revet Gou danhvidløgskalotteløgblomkålsalvieappelsin
5 min.
Forberedelse til risotto:

Skalotteløg og hvidløg pilles og hakkes fint. Riv lidt appelsinskal, og pres saften fra. Del blomkål i bittesmå buketter. Riv osten fint. Skyl, pluk og finthak salvie. (Gem stilkene til at stege med fisken, og gem nogle hele blade til pynt). Skær evt. smør i tern. 

revet Gou danhvidløgskalotteløgblomkålsalvierisottorisappelsin
15 min.
Risotto:

Kom lidt god olivenolie i en gryde, og tilsæt de hakkede skalotteløg og hvidløg, som sauteres, til de er klare uden at have taget farve. Krydr med salt og peber.

Risottorisene skylles grundigt, og drænes i en sigte. De drænede ris tilsættes gryden med løg og sauteres i 1-2 min., til de er klare, igen uden at de tager farve.

Dæk derefter risene med kogende vand eller bouillon (hønse- eller grøntsagsbouillon er godt). Kog stille og roligt, mens du rører i risene jævnligt. Tilsæt løbende mere vand/bouillon, efterhånden som væden absorberes af risene. Forsæt indtil risene er møre, men stadig har let bid (al dente). Det tager som regel 12-15 min. Det er vigtigt, at du rører et par gange undervejs, ellers brænder risottoen på.

Vend revet ost i risottoen. Rør forsigtigt i risottoen, mens den når op til lige under kogepunktet. Tak gryden af varmen, og tilsæt nu evt. et par tern af smør, og rør rundt til smørret er absorberet.

Lad risottoen hvile 5 min. under låg. Smag nu til med salt, peber, lidt appelsinsaft, lidt revet appelsinskal (kun det orange - gem lidt til pynt) samt evt. mere ost (gem lidt ost til pynt).

Damp de små blomkålsbuketter i en bredbundet gryde med låg i 1/2 dl. vand, 50g smør samt lidt salt. De dampede blomkål og lagen de er kogt i, tilsættes risottoen sammen med de hakkede, saltede nødder (gem lidt til pynt) og finthakket salvie.

Smag til igen. 

hvillingfilet med skind
30 min.
Fisk:

Del fisken i portionsstykker. Krydr med salt og peber. Steg fisken i 2-3 min. på skindsiden i lidt olie på en varm pande. Skru ned for blusset, og lad fisken stege videre, til kødet netop begynder at få en mælkehvid farve. Tilsæt et par små klumper smør, og lad det bruse op. Vend fisken og tæl til 10 - VOILÀ - nu er fisken klar til servering.

35 min.
Anretning:

Som vist på billedet. Drys evt. med de sidste hakkede nødder, salvieblade, appelsinskal og ost. 

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?