0
Stegt kulmule med svampesovs, kål og kartofler

Stegt kulmule med svampesovs, kål og kartofler

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
20 minutter
Opskriftstype:
Fiskeretter

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

små kartofler
1 min.
Kartofler

Skyl, og del evt. kartoflerne i halve.

Sæt dem over at koge i vand med rigeligt salt (1 spsk. pr. liter), og kog i ca. 10 min., til kartoflerne er møre.

kulmulefilet med skind
3 min.
Forberedelse af fisk

Drys salt og peber på kulmulefileterne, og dup skindsiden tør.

 

skalotteløgsvampe sovscitron
5 min.
Sovsen

Pil løget, og skær det i fine tern. Skær svampene i skiver.

Sæt en pande over ved middelhøj varme, og kom olie og en lille klat smør på. Når smørret er bruset op, sauteres svampe og finthakkede løg i 2 min. 

Kom svampesovsen i, og giv den et opkog. Skru ned, og smag til med lidt salt, peber og lidt revet citronskal. Lad sovsen småsimre, mens du laver fisken.

 

kulmulefilet med skindsmørspidskål
10 min.
Fisk og kål

Skær spidskålen i grove strimler.

Sæt en ny pande over høj varme, og tilsæt olie og en klat smør, så det bruser op.

Kom kulmulefileter på med skindsiden nedad, og steg i 4-5 min..

Imens fisken steger, skrues op for svampesovsen. Tilsæt spidskål, og sautér i ca. 1 min., til spidskålen er faldet sammen. Sluk, og sæt sovsen til side. 

Vend fisken, steg i yderligere i 30 sekunder, og sluk for blusset. 

20 min.
Anretning

Tjek, at kartoflerne er færdige, og hæld vandet fra.

Servér fisk, spidskål i svampesovs og kartofler ved bordet, eller anret på tallerkener. 

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Kend din fisk: Kulmule

GASTRONOMISK

Kulmulens kød er hvidt og meget saftigt og er, sammenlignet med torskens kød, nemmere at holde saftigt ved tilberedning. Det ferske kød kan virke meget løst, men det samler sig ved tilberedning.

Kulmulen er især en delikatesse i Sydeuropa, men er også de senere år blevet mere værdsat i Danmark. Det er dog fortsat Sydeuropa, der aftager hovedparten af de kulmuler, der landes i Danmark. I Sydeuropa har man desuden tradition for også at spise kulmulens rogn.

Som andre torskefisk kan kulmulen tilberedes på flere forskellige måder. Den er særligt saftig og smagfuld som stegt, grillet eller bagt.

SUNDHED

Kulmulen er en meget mager fisk med kun 0,4 g fedt/100g. Den har et proteinindhold på ca. 16,5g/100g. Til gengæld er den særligt rig på selen, kalium og kalcium.

Læs mere om kulmule her > KEND DIN FISK

Bonusinfo

Den brune champignon minder om den hvide champignon. Den har en skærmformet, lys brun hat og nedenunder gemmer de rosa-rødbrune lameller sig.

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.