Krydr kødet med salt, og lad det stå til senere.
Forvarm ovnen til 200 grader.
Pil det yderste lag af porren, flæk den på langs, og skyl den grundigt.
Dæk en bradepande med bagepapir, læg porren på bagepapiret, og krydr med salt. Bag i ca. 20 min., indtil porren er blevet helt mør.
Pil hvidløget, skær det i tynde skiver, og kom det i en kasserolle sammen med 1 spsk. olivenolie pr. person. Varm kasserollen op ved middel varme, og lad hvidløget simre under omrøring, indtil hvidløgsduften aftager lidt.
Hæld tomatpassataen i kasserollen, og varm den igennem. Sluk for varmen, og smag til med salt og peber.
Varm en pande op ved middelhøj varme.
Steg kyllingen i 1 spsk. olie i ca. 2 min. på hver side, indtil den har fået godt med farve og kun lige netop er gennemstegt. Tag kødet af panden, og steg efterfølgende gnocchierne i 2-3 min., indtil de får godt med farve på to sider.
Skær kødet i tykke skiver lige før servering.
Hæld tomatsovsen i bunden af et fad og anret kylling, gnocchi og bagt porre henover. Top med revet pecorino.
Pecorino Romano D.O.P er fremstillet af fåremælk i den Italienske region Roma.
Pecorino er med sin grynede konsistens meget anvendt i madlavning som riveost, smagen adskiller sig fra parmesan ved at være mere karakteristisk, salt og mere smagfuld.
Fantastisk på frisk pasta - hen over en pizza, i en salat eller blot som et stykke ost med brød.
Pecorino Romano modnes fra 4 måneder til et år.
Kundekommentarer ()