
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Krydr kødet med salt, og lad stå til senere.
Sæt en kasserolle med saltet vand over at koge.
Skær broccolien i mindre buketter. Roden kan sagtens bruges, hvis man skræller den først.
Kog broccolien i 1 min. og sigt efterfølgende vandet fra.
Mandlerne ristes på en tør pande over middel varme, indtil de bliver gyldenbrune i overfladen. Tag dem af varmen, og gem dem til senere.
Bland 1/2 spsk. olivenolie pr. person, 1 spsk. eddike pr. person, sennep, revet hvidløg og lidt salt i en stor skål.
Dræn bønnerne, og vend dem rundt i vinaigretten.
Varm en pande op ved middelhøj varme.
Steg kyllingen i 1/2 spsk. olie pr. person i ca. 3 min. på hver side, indtil den får godt med farve og er gennemstegt.
Hak porren i tynde strimler.
Når kyllingen er stegt færdig, tages den af varmen. Steg efterfølgende porren i stegefedtet, indtil den bliver mør.
Kom broccoli, porre og mandler i vinaigretten sammen med bønnerne, og vend det godt rundt. Smag til med salt og peber.
Hæld salaten i et fad, og anret kyllingen henover.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften