0
Stegt laks med syrlige bagte grøntsager, feta og cashewnødder

Stegt laks med syrlige bagte grøntsager, feta og cashewnødder

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Sommer
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Low Carb
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
0 min.
Lad os starte med:

Husk at vaske hænderne grundigt, inden du går igang. Skyl derefter alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk også at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

broccoliporregrønkål
1 min.
Bag grøntsagerne

Forvarm ovnen ved 225 grader varmluft.

Dæk en bradepande med bagepapir.

Riv bladene fra grønkålsstilken i mundrette stykker og skær ligeledes porren og broccolien i mundrette stykker.

Spred det hele ud på bagepladen og vend det i 1 spsk. olie pr. person og krydr med salt.

Bages i ca. 20 min., indtil det har fået godt med farve og er blevet mørt.

Smages til med citronsaft.

cashewnødder
15 min.
Rist nødderne

Nødderne ristes på en tør pande over middel varme, indtil de bliver gyldenbrune i overfladen. Tag dem af varmen og gem til senere.

ASC laks med skind
20 min.
Steg fisken

Varm en pande op ved høj varme.

Når panden er godt gennemvarm, tilsættes 1/2 spsk. olie pr. person. Læg fiskens skindside på panden og lad det stege i ca. 3 min. ved middelvarme. 

Vend fisken om på den modsatte side og steg videre i ca. 30 sek. Vil du have fisken helt gennemstegt, så lad den stege 3 min. på begge sider. 

Tag fisken af panden og servér straks. 

Kota
30 min.
Anretning

Fordel de bagte grøntsager i dybe tallerkener og anret fisken, nødderne og brud af osten henover.

Bonusinfo

ASC er en globalt anerkendt mærkningsordning, som sikrer, at fiskeopdræt foregår på en sund og ansvarlig måde. ASC-mærkede fisk har gennemgået en streng kontrol af hele forsyningskæden og af arbejdsforholdene ved den enkelte aquakultur. ASC ønsker at sikre forbrugerne et miljøvenligt og socialt ansvarligt valg af opdrættede fiskeprodukter.

 

Bonusinfo

Kota er fremstillet af økologisk komælk, fra Østjylland. Mælken kommer fra omkringliggende økologiske gårde, hvor køerne går frit ude og inde. Osten er en fetatype, som fremstilles i små ostekar og håndfyldes i formene og vendes, hvor håndværket spiller en vigtig rolle. Herefter saltes osten i et døgn og emballeres i sin egen saltlage. Smagen af komælk giver en frisk karakter og syre. Osten har en flot rund smag og en cremet konsistens.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?