0
Stegt lyssej og kikærtestew med pesto
Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
35 minutter
Opskriftstype:
Fiskeretter

Fremgangsmåde

First thing's first!
  • Skyl grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem.
Fremgangsmåde

Kikærtestew

  • Skræl kartofler, og skær dem i tynde skiver.
  • Skræl gulerødder, og skær dem og bladselleri fint.
  • Pil og snit hvidløg og løg.
  • Steg løg, hvidløg og kartofler i lidt olie i en gryde, og tilsæt salt og peber. Steg i ca. 5 min. på middel varme, og tilsæt bladselleri og gulerødder.
  • Tilsæt kikærter inkl. lage, og rør godt rundt. 
  • Tilsæt ca. 1 dl vand pr. pers., og lad retten simre under låg i ca. 10 min. på lav varme - husk at røre rundt en gang i mellem. Hvis retten virker for tør, så giv en sjat vand ekstra!
  • Tag låget af, og rør tingene godt sammen. Hvis retten er meget våd, skal du lade den koge lidt ind uden låg. Smag til med salt og peber.

Pesto

  • Hak persille groft, og blend med mandler, citronsaft, parmesan, salt, peber og en god sjat olivenolie. 

Fisken

  • Del fisken i portionsstørrelser, og steg dem på en pande i lidt olie i ca. 5-7 min. på skindsiden. 
  • Vend fisken, og giv de sidste 30 sek. på den anden side. Fisken er færdig, når den har en fin mælkehvid farve, og er lun i midten.
Anretning
  • Anret som vist på billedet. 

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Parmigiano Reggiano fra regionen Emillia Romagna i Italien. Osten er fremstillet af rå upasteuriseret komælk. Denne ost er den første ost nævnt i historien allerede i år ca. 600 før Kristi fødsel. Romerne brugte osten som føde til deres soldater og den blev transporteret rundt på hesteryg. Parmigiano Reggiano er Italiens stolthed. Osten er modnet 18 måneder i de store lagre på mejerierne i det nordlige Italien.

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.

Næringsindhold pr. person:

Energi:
1033 kcal
Fedt:
69,8 g
heraf mættede fedtsyrer:
11 g
Kulhydrat:
48,5 g
heraf sukkerarter:
14 g
Kostfibre:
14,3 g
Protein:
43,7 g
Salt:
0,6 g