0
Stegt mørksej med grov kartoffelmos, kål og za'atar

Stegt mørksej med grov kartoffelmos, kål og za'atar

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
20 minutter
Opskriftstype:
Fiskeretter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
0 min.
Lad os starte med

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

1 min.
Kog kartoflerne

Sæt kartoflerne over i en gryde med vand og et godt skud salt, og kog dem i ca. 10 minutter.

spidskålcitron
3 min.
Steg spidskålen

Skær spidskålen 2 både pr. kuvert.

Tænd for panden på medium-høj varme, og kom olivenolie på. Læg kålene med skæresiden ned. Steg i 2-3 min. på hver skæreside, så kålen får en flot bruning.

Krydr med salt, peber og revet citronskal. Gør fisken klar, mens du steger kålen.

mørksejfilet uden skind
6 min.
Steg fisken

Skær mørksejen i portionsstykker, og kom salt og peber på. Tænd for panden på medium-høj varme. Kom olie på.

Læg fiskestykkerne på panden, og steg i 2-3 min.

Tilsæt en god klump smør, lad det bruse op, og skru ned.

Vend fisken, når den er blevet mælkehvid, lad den stege i 30 sekunder, og sluk så for blusset. 

12 min.
Lav kartoffelmosen

Når kartoflerne er møre, hældes vandet fra, og kartoflerne moses groft med en gaffel. Smag til med lidt citronsaft, en god klat smør, salt og peber.

hytteostza'atar
20 min.
Anret

Anret kartoffelmos og spidskål på et fad, og fordel hytteosten henover. 

Drys med za'atar over retten.

Server med den stegte fisk til.

Bonusinfo

Kend din fisk: Mørksej 

GASTRONOMISK

Kødet på en mørksej har et svagt gråt-rosa skær. Det er magert, og har en lidt kraftigere og mere markant smag end lyssejen. Den er særligt god som stegt, grillet, paneret eller bagt, og kan som andre torskefisk koges og dampes, omend knap så udbredt til pochering eller kogning. Den egner sig til gengæld rigtigt godt til fiskefars. 

Den fiskes og spises hele året, men kvaliteten topper i 2. halvdel af året, fra juni til december.

SUNDHED

Mørksejen er en meget mager fisk og fedtprocenten er på beskedne 0,3 gram pr. 100 gram. Den har til gengæld et højt indhold af jod og kalium, hvor sidstnævnte ligger på ca. 440 mg/100 g. Den har et proteinindhold på ca. 19,3 g/100 gram.

Læs mere om mørksej her > KEND DIN FISK

Bonusinfo

Za'atar indeholder: 40% sesamfrø, 30% timian, 20% sumak og 10% havsalt

Bruges i en lang række madretter fra Mellemøsten og den arabiske halvø. Za'atar spises oftest med friskbagt brød, der dyppes i olivenolie før krydderiblandingen drysses over eller i Manakish Za'atar.

Za'atar er en populær krydderiblanding, der har rødder i Mellemøsten. Blandingen består typisk af tørrede urter som timian, oregano eller merian, sesamfrø, sumak og salt. Den har en karakteristisk og kompleks smag, der kombinerer urtede noter med citrus og nøddeagtige undertoner. Za'atar bruges ofte som drys over brød, grøntsager eller olivenolie-dyppelse og kan også anvendes som krydderi til kød eller fisk. Krydderiblandingen er kendt for at give retter en unik og autentisk smag og er blevet populær i mange køkkener rundt om i verden.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?