Sæt en gryde med saltet vand over at koge til pasta.
Skær tomater og squash i ca. 1 cm. tykke skiver.
Skær hvidløget i tynde skiver.
Varm en pande (eller to pander, hvis det skal gå hurtigt) op ved høj varme.
Steg squash og tomater i 2 spsk. olie pr. person over flere omgange, indtil de får godt med farve på begge sider. Overfør løbende squash og tomater til et stort fad eller skål, og tilføj også hvidløgsskiverne til fadet/skålen.
Kog pastaen som angivet på pakken.
Dræn kogevandet fra pastaen, og gem kogevandet. Overfør pastaen til skålen med grøntsager. Vend det godt rundt i et par minutter, og tilfør ca. 2 spsk. kogevand pr. person undervejs, så retten holder sig saftig.
Tilsæt ricotta og basilikumblade og smag til med salt, peber og citronsaft.
Fordel pastaen i skåle, og top med olivenolie.
Ricotta betyder 'genkogt' på italiensk. Når man laver oste, bliver der en masse ostevalle tilbage. I Italien, er valle en værdifuld ingrediens, fordi det er den ingrediens, ricotta er lavet af. Ricotta bruges til et stort udvalg af retter, både søde og salte. Hver region i Italien har deres egne ricotta delikatesser. Processen er simpel men tidskrævende. Man hæver temperaturen af vallen, langsomt. Ved hjælp af høj varme, stivner og hæver sig de resterende mælkeproteiner sig til overfladen. Fra overfladen bliver ricottaen derefter øst op i særlige forme og drænet i et par timer. Den friske ricotta ost er fantastisk smagfuld. Man kan spise den med lidt dansk honning, ristede mandler or citronskal, eller tilsætte den i pasta-sauce, eller sammen med spinat og andre grønne urter som fyld i tortellini og ravioli.
Læs mere om her La Treccia: https://latreccia.dk/om-la-treccia
Kundekommentarer ()