
Krydr fisken med salt på alle sider, og læg den til side.
Kog risene som angivet på posen.
Kernerne ristes på en tør pande over middel varme, indtil de bliver gyldenbrune i overfladen. Tag dem af varmen, og gem dem til senere.
Pil hvidløget, skyl mynten grundigt, og afdryp dem for vand. Pluk myntebladene fra stilken. Hak dem fint sammen med hvidløget, og kom begge dele i en skål. Tilsæt 1 spsk. olivenolie pr. person. Tilsæt også revet citron- og appelsinskal, og også saften fra både citron og appelsin. Smag vinaigretten til med salt, sukker og peber.
Skyl broccolien grundigt, og afdryp den for vand. Skær den ud i mundrette buketter. Skræl stokken på broccolien med en kniv, og skær ligeledes denne ud i mundrette stykker.
Varm en pande op ved høj varme. Tilsæt 1 spsk. olivenolie pr. person, og steg broccolien i ca. 5 min. uden at røre for meget rundt, så kålen kan brune.
Varm en ny pande op ved høj varme.
Når panden er godt gennemvarm, tilsættes 1 spsk. olie. Læg fisken på panden, og lad den stege i 1 min. ved middelvarme.
Vend fisken om på den modsatte side, og steg videre i 20 sek. Vil du have fisken helt gennemstegt, så lad den stege 1 min. på begge sider.
Tag fisken af panden, og overfør den til et fad. Anret broccoli henover, og hæld vinaigretten og kernerne over.
Servér risene sammen med rødspætte/kål salaten.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften