0
Stegt skrubbe/rødspættefilet i rød karry med aubergine og sprøde majroer

Stegt skrubbe/rødspættefilet i rød karry med aubergine og sprøde majroer

Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.  

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten. 

aubergine
1 min.
Steg aubergine

Skær auberginen ud i store firkanter på ca. 3x3 cm. Varm en stor wok eller gryde op ved høj varme, og tilsæt et generøst skud olivenolie. Steg aubergine ca. 3-4 min., til de har taget godt med farve på alle sider.

kokosmælkrød karrypastakartofler
5 min.
Lav curry

Tilsæt currypaste til gryden med aubergine, og lad den stege med et minut eller to. Tilsæt kokosmælk til gryden og ca. 1 dl vand pr. kuvert. Skru ned for gryden, og lad det simre helt stille og roligt 5-7 min.

Skær kartoflerne i kvarte, kom dem op i en gryde med vand der dækker og lidt salt. Kog ca. 5-7 min., til de er møre.

limekoriandermajroer
10 min.
Skær majroer

Skræl majroerne, og skær dem i tynde strimler. Hak korianderen groft, både stilke og blade. Vend majroer og koriander sammen i en skål med masser af limesaft.

skrubbefilet
20 min.
Steg fisken

Rul fileterne sammen til en lille rulle, og krydr dem med lidt salt. Varm en pande op ved høj varme, tilsæt lidt olie, og steg fisken ca. 3-4 min på den den ene side og ca. 30 sekunder på den anden side.

30 min.
Anretning

Anret kartofler og fisk i en dyb tallerken. Kom curry og aubergine henover, og slut af med at komme majroer ved siden af.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Kend din fisk: Skrubbe

KENDETEGN:

Skrubben ligner rødspætten, men adskiller sig ved sin mere ru og knudrede overflade, som skyldes små benknuder på øjesiden. Den har en oval, flad krop, hvor begge øjne er placeret på højre side (dog findes venstrevendte eksemplarer). Farven varierer fra brun til grønlig med mørke pletter og en lys underside. Skrubben bliver typisk mellem 25-40 cm lang, men kan i sjældne tilfælde nå op på 60 cm og veje op til 3 kg.


GASTRONOMISK:

Skrubben er en alsidig spise, der kan tilberedes på mange måder. Kødet er lyst, fast og har en mild, let sødlig smag, som egner sig godt til stegning, bagning og dampning. Den er populær i klassiske danske retter som stegt skrubbe med persillesovs og paneret skrubbe med remoulade. Desuden kan den bruges i supper og fiskefrikadeller. Skrubben kan med fordel tilberedes hel, da benene let slipper kødet efter tilberedning.


SUNDHED:

Skrubben er en sund spise med et højt indhold af magert protein og en lav fedtprocent. Den indeholder vigtige omega-3-fedtsyrer, som bidrager til hjerte-kar-sundhed og reducerer inflammation. Derudover er den rig på vitamin D, B12 og mineraler som jod og selen, der understøtter stofskiftet og immunforsvaret. Ifølge Fødevarestyrelsen anbefales det at spise fisk som skrubbe to gange om ugen som en del af en sund kost.

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.