
Husk at vaske hænderne grundigt, inden du går igang. Skyl derefter alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk også at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Krydr kødet godt med salt og gem til senere.
Hak kålen i tynde strimler, krydr den godt med salt og vend den godt rundt.
Læg forårsløget på en tør pande (skær dem evt. til så de passer til størrelsen på panden).
Varm panden op ved høj varme. Rist forårsløget på to sider i ca. 2 min., indtil det bliver brankede og møre.
Skær dem i mundrette stykker og bland med kålen.
Hæld creme frisken i en skål, bland det sammen med paprikaen og smag til med salt og peber.
Varm en pande op ved middelhøj varme.
Steg kødet i 1/2 spsk. olie pr. person i ca 4 min. på hver side, indtil det har fået godt med farve og er blevet gennemstegt.
Lad det hvile, indtil servering. Skær det i tykker skiver og krydr godt med stegeskyen fra panden, salt og peber.
Pluk bladene fra stilken på mynten og hak chilien i tynde skiver (pas på med mængden - den er stærk!).
Vend mynten og chilien godt rundt med kålen.
Servér kødet henover salaten og top med dressingen og ristede løg.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften