Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Tænd ovnen på 175 grader varmluft. Smør sennep og chilisauce på kødsiden af laksestykkerne, drys dem med sesamfrø, salt og peber, og steg dem med skindsiden nedad i ovnen i 15 minutter.
Kør blomkål til små stykker, der ligner ris, i din foodprocessor, eller riv det på den grove side af et rivejern. Kom herefter blomkål, flødeost, minimælk, revet ost og salt i en gryde, og varm det hele op under omrøring, så osten smelter.
Hak persillen groft og chilien fint.
Server din creamy blomkålsris og laksen varm. Drys med persille og rød chili. Server evt. ekstra grøntsager, hvis du er mere sulten.
ASC er en globalt anerkendt mærkningsordning, som sikrer, at fiskeopdræt foregår på en sund og ansvarlig måde. ASC-mærkede fisk har gennemgået en streng kontrol af hele forsyningskæden og af arbejdsforholdene ved den enkelte aquakultur. ASC ønsker at sikre forbrugerne et miljøvenligt og socialt ansvarligt valg af opdrættede fiskeprodukter.
Kundekommentarer ()