0

Sticky rice med teriyakilaks og gulerodssalat

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Slankemad

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
Lad os starte med
  • Skyl grønt, frugt og krydderurter 
  • Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager 
  • Find alle ingredienser og redskaber frem 

Sticky rice

  • Skær blomkålen i mindre buketter, og kør til helt små stykker i en foodprocessor, så det ligner ris.
  • Hak hvidløg fint, og skær forårsløg i tynde skiver.
  • Skær peberfrugten i mindre stykker.
  • Kom herefter alle ingredienserne til sticky rice i en gryde, og varm det op, indtil osten smelter.

Laks

  • Træk skindet af laksen, og skær den i tern a 2 x 2 cm.
  • Skræl ingefær, og riv den og hvidløg fint.
  • Rør ingefær og hvidløg sammen med teriyaki.
  • Vend laksestykkerne i marinaden, og steg dem på en pande i olie ved middel varme i 3-4 minutter. Panden må ikke være for varm, for så brænder marinaden på. Vend laksestykkerne undervejs, så de bliver stegt på alle sider.

Gulerodssalat

  • Lav strimler af de skrællede gulerødder med skrælleren, eller snit gulerødderne fint.
  • Kom edamamebønner op i en skål, hæld kogende vand over, og lad dem trække i 5 minutter. 
  • Kom edamamebønner og gulerodsstrimler i en skål.
  • Skræl ingefær, og riv ingefær og limeskal i skålen med presset limesaft og soya.
  • Vend salaten godt sammen.
30 min.
Anretning
  • Servér sticky rice som bund, med topping af gulerodssalat og laks. 

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.

Bonusinfo

Mukimame er bælgede edamamebønner. Edamamebønner er en sojabønne, hvor man spiser de grønne, umodne bønner. Navnene stammer fra Japan, hvor edamame betyder sojabønner med bælg, og mukimame er de bælgede bønner.

Næringsindhold pr. person:

Energi:
565 kcal
Protein:
40 g