
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Skær fisken i ca 1/2 cm. tykke skiver. Krydr skiverne med salt, og gem dem til senere.
Kom linserne i en gryde med rigeligt vand og et skud salt. Lad linserne koge stille og roligt under låg i ca. 15 min., til de er møre.
Hak rødløg, chili (pas på med mængden - den er stærk) og peberfrugt i tynde strimler.
Skær kødet på appelsinen i tynde skiver.
Varm en pande eller gryde op ved høj varme.
Når panden er rygende varm, steges rødløg, chili og peberfrugt i 1 spsk. olie pr. person i ca. 1 min., indtil det hele får godt med farve. Tilsæt fisk, appelsin, og sweet chili sauce. Rør forsigtigt rundt i et par min., indtil fisken begynder at flage.
Sluk for varmen, og smag til med salt, peber og citronsaft.
Fordel linserne i skåle, og anret fiskeretten henover.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften