
Husk at vaske hænderne grundigt, inden du går igang. Skyl derefter alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk også at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Hæld byggen, på nær en teskefuld pr. person, i en kasserolle, og fyld op med vand, så det dækker ca. 3 cm. over risene. Tilsæt lidt salt, og kog byggen i ca. 20 min, indtil den er mør.
Hæld de resterende perlebyg på en tør pande, og varm op ved middel varme. Lad dem riste i 4 min. under jævnlig omrøring. Når byggene har fået en gylden overflade, overføres de til en morter eller en minihakker. Knus dem til krymmel, og gem dem til senere.
Riv svampene på den grove side af et rivejern, og rist dem løbende på en pande under omrøring ved middelhøj varme i 1 spsk. olie pr. person.
Svampene behøver ikke tage farve, men skal blot afgive deres væske.
Riv hvidløget på den fine side af et rivejern, og tilsæt det til svampene.
Når det meste af væsken fra svampene er afgivet, tages de af panden, og gemmes til senere.
Hak rødløget i fine strimler og kålen i mundrette stykker, og pil bladene fra myntestilkene.
Kom svampe, rødløg, kål, myntebladene, galangaroden, halvdelen af de ristede løg samt halvdelen af de ristede bygkerner op i en skål, og vend det hele godt sammen.
Smag til med limesaft og fiskesauce. Retten skal smage kraftigt salt og syrligt.
Top med resten af de ristede løg og de ristede bygkerner.
Servér laaben med de kogte byg.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften