
Lad os starte med
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Riv halvdelen af squash groft, og skær den anden halvdel i tern.
Skær løget ud i fine tern.
Sæt en gryde over på middelhøj varme. Tilsæt lidt olie, og steg bacon i ca. 3 min., så den tager farve.
Tilsæt herefter det hakkede løg og 2/3 del af krydderiet, og steg i yderligere 2 min.
Tilsæt revet squash, og sauter i 1 min., inden du tilsætter bønner med væde til gryden. Juster med lidt vand.
Skru ned, og lad det hele småsimre.
Bland creme fraiche med resten af krydderiet, og smag til med salt, peber og lidt revet citronskal og -saft.
Bland en dressing af 1/2 spsk. citronsaft pr. person og 1/2 spsk. olivenolie pr. person og smag til med salt og peber.
Vend spinat og squashtern op i.
Varm tortillas én efter én på en brandvarm pande uden fedtstof, til de begynder at blive gyldne med mørke pletter. Hold tortillas lune i et fugtigt viskestykke, efterhånden som de er klar.
Smag gryderetten til med salt, peber, lidt syre fra citron og evt. et stykke mørk chokolade for dybde.
Server straks med dressing, salat og de lune tortillas.
Disse majs tortillas af høj kvalitet er fremstillet af mexicansk majs, vand og salt og er økologiske, glutenfri og fyldt med smag.
Fajita indeholder:
25% Sød paprika, 15% paprikaflager, 5% oregano, 15% spidskommen, 10% chili, 10% urteboullion*, 10% hvidløg, 5% cayenne og 5% havsalt.
*ASAs urtebouillon er vegetarisk og glutenfri. Den indeholder havsalt, maltodextrin, gærekstrakt, grøntsager og urter 7,8% (porre, persille, selleri, bukkehorn, løvstikke, gulerødder, pastinak, løg) soja sauce, gurkemeje og solsikkeolie.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften