0
Tacos med mexi-stegt kuller, hvidkåls-koriandersalat & syltede rødløg

Tacos med mexi-stegt kuller, hvidkåls-koriandersalat & syltede rødløg

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
35 minutter
Opskriftstype:
Fiskeretter

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

kullerfilet uden skindMexicansk krydderiblanding (stærk)
1 min.
Fisk del 1

Del fisken i tern på ca. 2 x 2 cm, og kom dem på en tallerken. Drys med lidt fint salt og ca. 1/3 af krydderimixet, og lad dem salte i 10-15 min.

rødløg
5 min.
Syltede rødløg

Pil og snit løg, så fint du kan, og kom dem i en skål. Kom lidt fint salt ved, og knug det godt ind i løgene. Hæld 1/2 dl. lys eddike over, og vend rundt. Efter 5 min. tilsættes sukker til en tilpas sur/sød smag.

Lad løgene stå, til de skal bruges. 

Mexicansk krydderiblanding (stærk)mayonnaise
10 min.
Chilimayo

Rør mayonnaise med det sidste krydderimix.

korianderhvidkål
15 min.
Kål-koriandersalat

Snit kålen, så fint du kan, drys med lidt fint salt, og knug det ind i kålen.

Hak koriander inkl. stilkene.

Vend det hele sammen med de syltede rødløg.

kullerfilet uden skind
20 min.
Fisk del 2

Vend fisken i lidt mel eller endnu bedre i maizena.

Brun stykkerne grundigt af på en pande i rigeligt neutral og meget varm olie. De må meget gerne blive sprøde og gyldne på begge sider. Krydr dem med salt og peber.

tacoskaller
30 min.
Tacos

Lun tacos på en brødrister eller i ovnen.

35 min.
Anretning

Som vist på billedet. 

Servér chilimayo til.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Kend din fisk: Kuller

GASTRONOMISK

Kullerens kød er hvidt, magert og oftest mere fast end torskens. Den spisemæssige højsæson er størst i efterårsmånederne. Herhjemme har den særligt været saltet og tørret som klipfisk, og nogle steder desuden røget. Man vil i de fleste retter kunne erstatte kuller med torsk, lange, kulmule eller lyssej, og den kan som torsk tilberedes på mange måder - pocheret, dampet, bagt og stegt i smør.

Kulleren er meget populær i Storbritannien, hvor den både spises koldrøget som Finnan haddie og varmrøget som Arbroath smokie. Kuller er desuden en af de foretrukne fisk til fish & chips.

SUNDHED

Kulleren er en mager fisk med kun ca. 1g fedt/100 g. Proteinindholdet er ca. 19g/100 g. Den er særligt rig på selen, der styrker vores immunforsvar og hos mænd sætter sædproduktionen op.

Læs mere om kuller her > KEND DIN FISK

Bonusinfo

Mexicansk krydderiblanding indeholder:

35% spidskommen 10% paprika, 10% chipotle chili, 10% oregano, 10% sort peber, 10% ancho mulato chili, 5% pasilla chili, 5% løgpulver, 5% hvidløgspulver