Forvarm ovnen til 200 grader.
Bland 50 g kikærtemel, 50 g hvedemel, 0,4 dl vand og lidt salt pr. person i en skål, og ælt det til en homogen masse. Rul dejen ud på et meldrysset bord eller mellem to stykker bagepapir til en størrelse, der passer til et ildfast fad.
Læg dejen i fadet, som er smurt med lidt olie, så den dækker helt op ad kanten. Prik huller i dejen med en gaffel, og bag den i ca. 10 min., til den har fået en gylden farve og har sat sig.
Pil det yderste lag af porren, skræl guleroden og skyl dem begge samt broccolien grundigt. Skær det hele i mundrette stykker. Broccolistokken kan også bruges ved skrælle den med en kniv.
Varm en pande op over middelhøj varme. Steg grøntsagerne i 1 spsk. olie pr. person i ca. 5 min. under omrøring, indtil de får lidt farve og mørner. Krydres med salt og peber.
Skær pølsen i små stykker.
Kom grøntsagsfyldet og chorizostykkerne i tærtebunden, hæld bechamelsovsen i, indtil den dækker fyldet, og riv osten henover.
Bag tærten i ca. 10 min., indtil den får en gylden overflade.
Servér tærten direkte fra ovnen.
Salame Ventrizina Piccante bliver fremstillet af svinekød i Parma regionen i Italien. Kødet kommer fra den velkendte parmagris i Parma. Pølsen fremstilles af varmt friskt kød, som hakkes og blandes med krydderurter. Pølserne stoppes i naturtarme med stor diameter, hvorefter de hænges til modning og tørring. Pølsen er en blød og med en kraftig smag af Chili.
Krystal Karl er en dansk ost fremstillet af 100% komælk. De økologiske køer græsser i det midtjyske kuperede terræn omkring Himmelbjerget, hvorfra mælken forsigtigt transporteres til det lille, lokale mejeri, hvor osten fremstilles under kyndig overvågning af den lokale ostemester. Osten fremstilles efter mejeriets lokale traditioner og den specielle mælkesyrekultur der frembringer den unikke krystallinske smagsoplevelse. De krystallerede proteiner opstår under modningen, men kan fra produktion til produktion variere i mængde. Krystal Karl modnes videre på GRAND fromages affinageri i mere end 12 måneder.
Krystal Karl er en UMAMI-BOMBE!
- og modnes så længe for at give den maksimale Umami smag. Dette medfører også små farvenuancer, lækre krystaller og varierende tørhed af osten.
Alt sammen med et formål: Maximal Umami!
Kundekommentarer ()