0
Team DK pølser med cremede hvide bønner, spidskål, brød og tomater

Team DK pølser med cremede hvide bønner, spidskål, brød og tomater

Opskriften er udviklet af:
SportsKassen by Team Danmark
Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Efterår, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Grønne kødretter

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
dåser hvide bønnercreme fraiche 38%skalotteløghvidløg
1 min.
Hvide bønner

Dræn de hvide bønner for vand. Skræl hvidløg og skalotteløg. Snit hvidløget i tynde skiver, og hak skalotteløget fint med en skarp kniv.

Sæt en gryde over ved mellem varme, og tilsæt et par dråber olivenolie. Sauter hvidløg og skalotteløg et minut eller to, uden at det tager farve. Tilsæt så bønner og creme fraiche til gryden, og kog det godt igennem, så creme fraichen koger lidt ind. Smag til med salt og friskkværnet peber.

Skagenfood frankfurter
5 min.
Pølser

Mens bønnerne koger lidt ind, kan du skære pølserne i mundrette bidder, og stege dem af på en godt varm pande. Gem pølserne i en skål til senere.

spidskåltomater på stilk, fx cherry, blomme eller cocktail
15 min.
Spidskål

Skær spidskålet ud i kuvertstykker - behold gerne stokken på. Skyl tomaterne.

Kom spidskålet ned i en stor gryde, gerne så det hele ligger på bunden. Læg tomaterne ned oveni, og tilsæt salt, friskkværnet peber og et par spsk. vand, så der lige er lidt at dampe med.

Læg låg på gryden, og damp kål og tomater under låg 4-5 min., til kålen er faldet en smule sammen, men stadig har bid.

20 min.
Bønner og brød.

Vend pølserne ned i de cremede bønner, og smag til en sidste gang.

Varm brødet efter anvisning på pakken.

30 min.
Anretning

Anret bønner og pølser i bunden af en dyb tallerken, og kom kål og tomater ovenpå. Kom evt. tomatsaft fra gryden over retten inden servering.

Server brødet ved siden af.

Velbekomme!

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.

Næringsindhold pr. person:

Energi:
3028 kjl/724 kcal
Fedt:
20,7 g
heraf mættede fedtsyrer:
7,74 g
Kulhydrat:
92,4 g
heraf sukkerarter:
3,64 g
Kostfibre:
9,13 g
Protein:
33,4 g