Skræl ingefær og pil hvidløg, og riv begge dele på den fine side af et rivejern.
Skyl koriander, afdryp den for vand, og hak den groft. Brug både stilke og blade.
Rist karryen i en stor gryde uden fedtstof ved middel varme, indtil den begynder at dufte kraftigt. Hæld kokosmælk og 1/2 tsk. sukker pr. person i, og bring det i kog.
Kog nudlerne som angivet på pakken.
Sorter i muslingerne, så der kun er de lukkede tilbage. Kassér dem der ikke lukker sig under koldt vand, eller hvor skallen er ødelagt.
Kom muslingerne i kokosmælken sammen med hvidløg og ingefær. Kom låg på, og lad muslingerne dampe i ca. 3 min., indtil de har åbnet sig.
Rør suppen godt rundt, og smag til med salt, peber og citronsaft.
Fordel nudlerne i skåle, og hæld suppen henover. Top med koriander og ristede løg.
Madras karry indeholder: 30% gurkemeje , 20% spidskommen, 15% sennepskorn, 15% korianderfrø, 5% sort peber, 5% karryblade, 5 % Chili 5% ingefær
Kundekommentarer ()