0
Fiskenuggets med pommes frites, persillesovs og gulerodssalat med appelsin og rosin

Fiskenuggets med pommes frites, persillesovs og gulerodssalat med appelsin og rosin

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
20 minutter
Opskriftstype:
Børnevenlige
Brugerbedømmelser:
Allergener:
Lange, Sødmælk, Smør, Hvedemel, Soya, Sesam, Nødder, Jordnødder, Mælk

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
pommes frites
1 min.
Pommes frites:

Du kan stege pommes frites på 2 måder:

1) I ovn:

Tænd ovnen på 225 grader varmluft. Kom pommes frites i et enkelt lag på bageplader med bagepapir på. Steg dem gyldne og sprøde i ovnen, det tager ca 15 minutter. Åbn ovnlågen et par gange undervejs for at lukke damp ud. Drys med fint salt, når pommes fritesene er færdige. 

2) I friture:

Steg pommes frites i 180-190 grader varm friture i 2-3 min., til de er gyldne og sprøde. Lad dem dryppe godt af, gerne på fedtsugende papir. Drys med fint salt.

rasp
2 min.
Fisk:

Del fisken i små bidder på 2-3 cm. Krydr fisken med salt og peber. Vend fiskestykkerne i en skål med lidt hvedemel. Vend dem derefter i en anden skål i et sammenpisket æg (har du ikke et æg, kan du bruge lidt mel og vand, der er pisket sammen til en jævn, tyk melklister). Vend til sidst fiskestykkerne i rasp.

Fiskenuggets steges sprøde i friture eller på en varm pande tilsat godt med neutral olie og evt. smør i 2-3 min. på hver side. 

Lad de stegte og sprøde nuggets afdryppe på køkkenrulle, og krydr dem med lidt salt.

kruspersillebechamelsovs
10 min.
Persillesovs:

Skyl persillen, og fjern de største og groveste stilke. Hak persillen fint. Kom bechamelsovsen i en gryde, og kog den op, mens du hele tiden rører rundt i den. Fortynd sovsen med lidt mælk, hvis du synes, den er for tyk, når den er kogt igennem. Tilsæt persillen lige før servering, og smag til med salt og peber.

gulerødderappelsinrosiner
13 min.
Gulerodssalat med appelsin og rosin:

Skræl gulerødderne og riv dem på et rivejern. Kom gulerødder og rosiner i en skål. Pres saften fra appelsinen, og hæld den over. Vend rundt med lidt olivenolie, og smag til med salt og lidt sukker eller flydende honning.

20 min.
Anretning

Som vist på billedet.

velbekomme!

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?