0
Tortilla med gris, stegt gulerod og rygeostecreme

Tortilla med gris, stegt gulerod og rygeostecreme

Hovedingrediens:
Gris
Sæson:
Forår, Sommer
Tilberedningstid:
20 minutter
Opskriftstype:
Hurtige kødretter
Brugerbedømmelser:

Introduktion:

Husk at tænde ovnen på 220 grader, 20 minutter inden du starter. 

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
0 min.
Lad os starte med

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

gulerøddersquashharissakrydderiolivenolie, ekstra jomfrusalt & peberovn
1 min.
Klargør grønt

Skræl og halver gulerødder. Skær squashen i mundrette bidder. Kom begge dele på en bageplade, og vend dem med lidt olivenolie, salt, peber og en smule af harissakrydderiet (det er til den stærke side, så pas på). 

Bag i 15 min., til tingene har fået farve.

Sous vide, mør grisenakkeolivenolie, ekstra jomfruGryde
5 min.
Steg kødet

Tag en mellemstor gryde, og tænd på middelvarme. Kom en smule olie i bunden, og kom kødet og al saft i. Brug to gafler til at skille kødet fra hinanden, mens det steger i 2-3 min. Sørg for, at kødet er varmet igennem, smag til med salt og peber, og hold det herefter lunt i gryden under låg. 

Fynsk Rygeost  - fra Gundestrup Mejeriyoghurt naturelsalt & peberpurløgskål
10 min.
Lav rygeoste creme

Kom rygeosten i en skål. Rør en spsk. yoghurt i ad gangen, til rygeosten har en cremet tekstur. I stedet for yoghurt kan du bruge mælk eller vand. 

Hak purløget fint, og vend den mængde du ønsker op i rygeostecremen.

Smag til med salt og peber. 

mix salaterfadTortilla hvede wraps - bløde
15 min.
Skyl salat og lun tortilla

Skyl salaten, og anret den på et fad. 

Lun tortillas i ovnen lige inden servering, efter du har taget gulerødder og squash ud. Anret også grøntsagerne på fadet. 

20 min.
Servering

Server tortillas, kød og grønt ved bordet sammen med rygeostecremen. 

Tag det sidste harissakrydderi med til bords for ekstra styrke. 

Så kan man sammensætte sin egen tortilla. Velbekomme.

Bonusinfo

Rygeosten er den eneste ægte danske ost, der ikke er inspireret fra udlandet. Ostetypen har sin start på Fyn i 1800-tallet, hvor den blev lavet ude på mange gårde. Dette er også årsagen til at det ofte kaldes “Fynsk Rygeost”. Nogle mener, at rygeosten dog kan spores helt tilbage til vikingetiden. Denne gamle danske specialitet har Gundestrup Mejeri specialiseret sig i at producere.

Striberne på osten stammer fra den rist, som osten ligger på mens den ryges.

Bonusinfo

Harissa er egentlig en chilisauce, der bruges i det nordafrikanske køkken. Vi har lavet en tør version, der blot skal blandes med 1/3 af henholdsvis vand, citronsaft og olivenolie. Bland chilipastaen til den konsistens, der passer dig.

Harissa indeholder: 20% sød paprika, 20% spidskommen, 15% chili, 15%koriander, 10% kommen, 10% hvidløgspulver, 10% pebermynte. 

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?