0
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Skær baconen i mundrette stykker. Adskil stykkerne forsigtigt og læg dem på en lille pande i lidt olie på grillen. Steg baconen indtil den er helt sprød, og læg baconstykkerne over på dobbeltfoldet køkkenrulle, som suger fedtet.

Baconfedtet, som bliver tilbage på panden, skal du ikke smide ud, det skal bruges til dine croutoner og tomaterne. Tilsæt lidt salt og peber til det resterende fedt.

Læg foccasiabrødskiverne på grillen, kom lidt af baconfedtet på og rist dem på begge sider til de er sprøde.

Læg dem på en tallerken når de er færdige og lad dem køle af. Derefter skæres de i små firkanter (croutoner).

Læg blommetomaterne i en Weber Style grøntsagskurv, som du forinden har smurt med lidt af baconfedtet. Læg tomaterne i og grill dem til de tager farve og begynder at sprække. Hvis du har mere fedt tilbage, må du gerne duppe tomaterne med det.

Anret salaten i en skål, kom store iceberg salatblade nederst og ibland derefter croutoner, blommetomater og babysalat.

Bøffer:

Skru op for din grill hvis det er en gasgrill.

Kom koldpresset rapskimolie på din rist og grill bøfferne:

Ca. 2 minutter på hver side, hvis de skal være røde.

Ca. 4 minutter på hver side, hvis de skal være rosa.

Ca. 6 minutter på hver side, hvis de skal være gennemstegte.

Da der er masser af saft og kraft i salaten, har jeg valgt ikke at lave en sauce. Hvis du har lyst, så rist nogle skiver champignon på en pande med lidt olie, tilsæt lidt hvidvin, lad vinen koge af og jævn med lidt fløde. Smag til med salt og peber. Server retten med nye små kartofler.

Kommentarer og forslag til opskriften