0
Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
35 minutter
Opskriftstype:
Slankemad

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
Lad os starte med:
  • Skyl grønt, frugt og krydderurter.
  • Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager.
  • Find alle ingredienser og redskaber frem. 

Meatza

  • Tænd for ovnen på 175 grader, varmluft.
  • Riv pastinakken på den grove side af rivejernet, og snit porren til meatza og toppingen fint. Gem halvdelen af den snittede porre til toppingen. Har du børn, som piller alle grøntsager ud af maden, kan du rive pastinakken fint.
  • Riv parmesan.
  • Bland grøntsagerne med oksekød, krydderier, parmesan og æg til en fars.
  • Bred farsen ud på en bageplade beklædt med bagepapir, og form den til en pizzabund.
  • Bag bunden i ca. 15 minutter. Evt. væde kan hældes fra, når den er færdigbagt.

Topping

  • Skær champignon i skiver, varm en pande op med smør eller olie, og steg svampene i 3-4 minutter, kom de snittede porrer, salt, timian og peber på panden, og steg, til porrerne er møre. 
  • Smør meatzaen med rød pesto, og kom svampe-toppingen over.

Tilbehør

  • Skyl rucola, halvér cherrytomaterne, og fordel grøntsagerne på et fad.
  • Hak hvidløg fint og rør sammen med olie, eddike, salt og peber.
  • Vend dressingen med grøntsagerne og evt. frisk basilikum.
35 min.
Anretning
  • Spis meatzaen med tomatsalaten til. 

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Parmigiano Reggiano fra regionen Emillia Romagna i Italien. Osten er fremstillet af rå upasteuriseret komælk. Denne ost er den første ost nævnt i historien allerede i år ca. 600 før Kristi fødsel. Romerne brugte osten som føde til deres soldater og den blev transporteret rundt på hesteryg. Parmigiano Reggiano er Italiens stolthed. Osten er modnet 18 måneder i de store lagre på mejerierne i det nordlige Italien.

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.

Næringsindhold pr. person:

Energi:
474 kcal
Protein:
39 g