Aubergine: Skær auberginen i 1 cm tykke skiver og læg dem i et fad, hvor du først har drysset lidt groft salt og peber. Drys salt og peber ovenpå aubergineskiverne og lad dem ligge i en time, så saltet kan trække den bitre saft ud. Skyl dem godt i koldt vand og sæt dem til side.
Kartofler: Skær kartoflerne i kvarte og drys salt på.
Læg venøsteaksene på et fad og krydr dem med salt, peber og 1 tsk. karry (som du forsigtigt fordeler på alt kødet). NB - Kun 1 tsk. ellers bliver karryen alt for dominerende. Læg dem derefter oven på hinanden - så en side med karry ligger mod en side uden karry.
Sauce: 2 dl rødvin og 3 dl oksefond tilsat løgpulver koges ind og jævnes med maizena.
Ved grillen: Tænd din grill og sæt et støbejernsfad på. Kom rapsolie i fadet og læg kartoflerne på. Vend dem hvert kvarter. Når de har fået ca. 30 minutter lægger du aubergineskiverne på - de skal have ca. 10 minutter på hver side. Læg en lille skive mozzarella ost på hver aubergineskive og lad den smelte. Tag fadet af. Kartoflerne kommer du i en opvarmet ovn og auberginerne må gerne køle af - de smager bedst, hvis de kun er lidt lune.
Grill Venøsteaksene til kødsaften kommer op. Vend dem og når kødsaften igen kommer op, er de færdige.
Ved bordet: Server kødet med kartofler, aubergineskiver og eventuel en grøn salat. Pynt venøsteaksene med lidt frisk timian og kom lidt af saucen udenom kødet.
Velbekomme
-Meyer
Madras karry indeholder: 30% gurkemeje , 20% spidskommen, 15% sennepskorn, 15% korianderfrø, 5% sort peber, 5% karryblade, 5 % Chili 5% ingefær
Kommentarer og forslag til opskriften