0
Vietnamesisk stegt kuller med chili-wok, kold limesauce af silken tofu og friske urter

Vietnamesisk stegt kuller med chili-wok, kold limesauce af silken tofu og friske urter

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
35 minutter
Opskriftstype:
Fiskeretter

Fremgangsmåde

Lad os starte med
  • Find alle ingredienser og redskaber frem. 
  • Skyl grøntsager, lime og krydderurter. 
  • Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk og jordede grøntsager. 

Wok grøntsagerne med chili og Sriracha 

  • Skær spidskålen i tern på 2 x 2 cm, skær gulerødder i stave, og del pak choy i mindre stykker. 
  • Hak hvidløg fint. 
  • Varm en wok godt op med 1 tsk. olivenolie pr. person. 
  • Wok gulerødderne først, til de får farve og sødme. 
  • Tilsæt spidskål og steg, til det falder let sammen. 
  • Tilsæt pak choy og wok kort. 
  • Tilsæt hvidløg (brug 2/3 her)
  • Krydr med salt og peber. 
  • Vend Sriracha i grøntsagerne. 
  • Pres lidt lime over (brug ca. halvdelen her) og smag til med fiskesauce. 

Steg kulleren 

  • Del fisken i mindre stykker og dup den tør og krydr med salt, peber og evt. lidt chili flager. 
  • Varm 1 tsk. olivenolie pr. person på en pande. 
  • Steg fisken på den ene side, til den får en gylden skorpe. 
  • Vend og steg færdig ved lavere varme. 
  • Riv en smule limeskal over fisken. 

Lav kold limesauce af silken tofu 

  • Kom silken tofu i en blender og blend den glat. 
  • Pres lime i (brug det sidste her) og tilsæt det sidste finthakkede hvidløg, 1/2 tsk. honning pr. person, salt og peber. 
  • Hak koriander og mynte og vend i. (Gem lidt hele koriander og mynteblade til pynt)
  • Riv lidt limeskal i.
  • Stil på køl.
Anretning
  • Family style som vist eller:
  • Fordel chili-wokken i fire dybe tallerkener. 
  • Læg den stegte kuller ovenpå. 
  • Top med en god skefuld kold tofu-limesauce. 
  • Afslut med frisk koriander, mynte og lidt lime

Fif til at peppe retten op / bruge rester 

  • Brug tofu-limesaucen som dressing i salater. 
  • Tilføj ekstra Sriracha eller anden chilli ved servering for mere varme og autencitet. 

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Kend din fisk: Kuller

GASTRONOMISK

Kullerens kød er hvidt, magert og oftest mere fast end torskens. Den spisemæssige højsæson er størst i efterårsmånederne. Herhjemme har den særligt været saltet og tørret som klipfisk, og nogle steder desuden røget. Man vil i de fleste retter kunne erstatte kuller med torsk, lange, kulmule eller lyssej, og den kan som torsk tilberedes på mange måder - pocheret, dampet, bagt og stegt i smør.

Kulleren er meget populær i Storbritannien, hvor den både spises koldrøget som Finnan haddie og varmrøget som Arbroath smokie. Kuller er desuden en af de foretrukne fisk til fish & chips.

SUNDHED

Kulleren er en mager fisk med kun ca. 1g fedt/100 g. Proteinindholdet er ca. 19g/100 g. Den er særligt rig på selen, der styrker vores immunforsvar og hos mænd sætter sædproduktionen op.

Læs mere om kuller her > KEND DIN FISK

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.

Næringsindhold pr. person:

Energi:
396 kcal
Fedt:
14 g
heraf mættede fedtsyrer:
2 g
Kulhydrat:
24 g
heraf sukkerarter:
14 g
Kostfibre:
10 g
Protein:
37 g
Salt:
4,2 g