0
Zucchini pasta med olivendressing og nødder

Zucchini pasta med olivendressing og nødder

Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
25 minutter
Opskriftstype:
Vegetarretter

Fremgangsmåde

First thing's first!
  • Skyl grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem. 
Fremgangsmåde

Zucchini

  • Start med at sætte vand over til pasta
  • Skær stilken af zucchinien og riv derefter groft på et rivejern
  • Pil og snit hvidløg og løg groft
  • Steg hvidløg og løg i en god sjat olie på en pande ved mellemvarme og giv salt og masser af peber, ca. 5 minutter
  • Tilsæt zucchini og steg videre ved lav varme i små 10 minutter

Olivendressing

  • Hak oliven og nødder groft
  • Vend i en skål med za'atar, olivenolie, basilikumblade, citronsaft- og skal

Pasta

  • Kog pastaen al dente i saltet vand, ca. 10 minutter (tjek anbefalet kogetid på posen) 
  • Dræn pastaen for vand, gem ca. 0,25 dl vand pr. person
  • Vend pasta med zucchini, olivendressing og pastavand
Anretning

Anret i en stor skål med en ekstra lille sjat olivenolie <3 

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Za'atar indeholder: 40% sesamfrø, 30% timian, 20% sumak og 10% havsalt

Bruges i en lang række madretter fra Mellemøsten og den arabiske halvø. Za'atar spises oftest med friskbagt brød, der dyppes i olivenolie før krydderiblandingen drysses over eller i Manakish Za'atar.

Za'atar er en populær krydderiblanding, der har rødder i Mellemøsten. Blandingen består typisk af tørrede urter som timian, oregano eller merian, sesamfrø, sumak og salt. Den har en karakteristisk og kompleks smag, der kombinerer urtede noter med citrus og nøddeagtige undertoner. Za'atar bruges ofte som drys over brød, grøntsager eller olivenolie-dyppelse og kan også anvendes som krydderi til kød eller fisk. Krydderiblandingen er kendt for at give retter en unik og autentisk smag og er blevet populær i mange køkkener rundt om i verden.

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.