Se en film om Klosterheden her

Klosterhedens Vildt har siden 2007 været leverandør af fritlevende vildt.

Fritlevende vildt er blandt vildtkvaliteter, hvad wagyu og Kobe er indenfor oksekød – enestående velsmagende og mørt udover forventning.

Krondyr

Kronhjorten er den største og flotteste af de hjorte vi har i Danmark og er Danmarks svar på det største vildtlevende dyr på land. En voksen han (hjort) er med sine 150 kilo og 1,50 meter i skulderhøjde et imponerende syn, især når den har gevir. Hinderne (hunnerne) bliver ikke så store – omkring de 80-120 kg./stk. – og de har aldrig gevir.

Både hjorte og hinder skifter farve efter sæsonen. De har rødbrun pels om sommeren - og gråbrun pels om vinteren.

Kronhjorten har et kendetegn, som kan ses når du ser den bagfra. Det er kronhjortens hale og bagende, som kaldes for spejlet. Kronhjortens spejl er lyst gulligt, omkranset af brune og sorte hår. Halen hænger ned midt på spejlet og er lysebrun, hvilket er kronhjortens kendetegn. De tre andre hjortearter vi har i Danmark har sorte og hvide spejl.

Kronhjorten lever i åben løvskov, men i Danmark også ofte i nåleskov og den er et flokdyr. Hinderne går i flok sammen med kalvene og de unge dyr. De ledes af en førerhind, som kender de gode græs- og skjulesteder. Førerhinden bestemmer, hvornår en fare er så stor, at flokken skal flygte. Hinderne får lov at græsse på de bedste steder med mest næring.

Hjortene lever i mindre flokke. Der er i rangorden i flokken, men ingen leder. Derfor følger hannerne ikke en bestemt hjort, hvis de bliver skræmt. De største og stærkeste hanner får lov at æde og sove de bedste steder. De unge hjorte, der lige er kommet til flokken fra deres mor, er nederst i hierarkiet. I hjortenes flok er der hele tiden kamp om, hvem der er øverst i hierarkiet. Hjortene truer hinanden med gevirer og tænder - og tager gerne små kampe, hvis de skal finde ud, af hvem der er den stærkeste. Den der taber en kamp, vil altid vige tilbage, når de to hjorte mødes.

Kronhjorte er planteædere og drøvtyggere som alle andre hjorte. Om sommeren lever de mestendels af græs og urter, som de finder i åbne områder. Den kan også godt lide skud af nåletræer og lyng, blade, knopper, bark og træfrø som bog, agern og kastanje - og så spiser de lav og svampe. På markerne æder kronhjorten korn og roer. Om vinteren er det meget sværere at finde føde. Da lever kronhjorten først og fremmest af skud af nåletræer som rødgran, ædelgran, bjergfyr, skovfyr og enebær – og af dværgbuske som lyng, blåbær og tyttebær og af græs. Men også bark, roer og anemonens stængler er i høj kurs hos kronhjorten.

Jagttid

Hjorte (hanner): 1. september – 31. januar
Hinder (hunner) og kalve: 1. oktober – 31. januar

Dansk krondyr mørbrad