Mailly Delice Demi Sec, Champagne Grand Cru
En forførende Champagne!
Denne Champagne har en fantastisk duft af modne citrusfrugter, og æbler, lun brioche, marcipan og søde pærer. Den lange lagring har givet vinen en fornem cremet tekstur, der dog holdes rank af de helt små, fine bobler. Det er en forførende Champagne med sine toner af moden frugt og brioche og efterhånden lidt af en sjældenhed på verdensmarkedet: Mailly Demi-sec er nemlig så lækker som en tæt på dessert-sød Champagne, der ikke kun smager helt enormt komplekst. Den er også 100% ”champagnet” hele vejen igennem, hvilket er utroligt dejligt, når man efter måltidet ønsker at tilfredsstille den søde tand, men stadig har lyst til stor Champagne lige efter bogen.
Champagnen kan nydes til en bred vifte af gastronomi som f.eks. fjerkræ med sødligt tilbehør med honning og faste oste. Den kan også serveres til desserter á la frugttærter og sødlig soufflé. Derudover kan den også serveres som luksuriøse velkomstbobler.
Af de 319 marker i hele Champagne-distriktet, er kun 17 fundet værdige til at bære betegnelsen “Grand Cru”. Alle Mailly Grand Cru champagner er lavet med druer høstet fra enkeltmarker klassificeret som Grand Cru.
Dette - for området - beskedne Champagnehus (kun 500.000 flasker årligt) er grundlagt i 1929 af vinbønder bosiddende omkring Mailly, alle besiddende Grand Cru-marker.
I Grand Cru Champagner er det kun tilladt at bruge druerne Pinot Noir og Chardonnay. Huset fremstiller 10 champagner i 4 kvalitetsniveauer. Allerede fra standard-champagnerne er kvaliteten på et niveau, så vinen kan måle sig med selv de største og mest velestimerede huse i distriktet.
VineXpressen.dk (Rolf Madsen):
"Også Maillys halvsøde Delice er i særklasse. Næsen tør med en snert af friske grønne æbler, mens smagen er vidunderligt balanceret mellem sødme og syrefriskhed. Glimrende vin at slutte af på kl. 24 eller senere…"
