Sancerre, Domaine Vacheron, FR, 2024

Ren og sprød
Meget elegant Sancerre med en rank syre og et mineralsk og underspillet flintet præg, der følger med hele vejen i den lange eftersmag der er ren og sprød.
Vacheron Sancerre dyrkes 100% biodynamisk. Domaine Vacherons Sancerre er facitlisten på, hvor flotte vine man kan lave i området.
Vinen er et perfekt match til alt godt fra havet og salater - ikke mindst med asparges!
Vacheron-brødrene ejer en enkelt hektar på den berømte Le Paradis-mark i Sancerre. Som alle deres marker dyrkes den biodynamisk, og med sin særligt høje koncentration af kalksten udgør jordbunden her et gunstigt sted for de 40 år gamle Sauvignon Blanc-stokke. I kombination med markens øgede soleksponering fra den stejle, sydvendte skråning formår stokkene dermed at videregive en fantastisk intensitet og livlighed til druerne, der ligger til grund for denne lille mængde vin med en enorm smagsoplevelse. Efter høsten ender druerne i vinhusets presse til en let presning og er derpå naturgæret i ståltanke. Derpå hældes den unge vin videre over på store egetræs-'foudres' til 10 måneders lagring inden aftapning. I næsen venter en hjertelig velkomst af åbne arme, der tager imod med hvide forårsblomster, gule æbler, saftige citroner, tørret græs, jordbund og flint. På tungen rammer den bredt med en cremet fylde, der igen modsvares af en svævende elegance og nerve forårsaget af en rank syre og et mineralsk og underspillet flintet præg, der følger med hele vejen i den lange eftersmag. Vacheron Paradis er dermed i udpræget grad en madvin, der kan charmere enhver forret eller canapé med fisk og skaldyr men også kan byde stegt fisk, rodfrugter og cremet ristotto op til dans. Vi anbefaler servering ved 8-10 grader inden for 10 år fra høsttidspunktet.
Gæringen og de efterfølgende 8 måneders lagring af Sancerre foregår på rustfri ståltanke, hvormed den færdige vin bevarer den optimale sprødhed og frugtdrevne, friske profil som kun Sauvignon Blanc i dette hjørne af Loire kan opnå.
Domaine Vacheron har igennem generationer holdt til i en kælder i den centrale del af byen Sancerre. De senere år er det fætrene Jean-Dominique og Jean-Laurent Vacheron, der har haft ansvaret for vinene. De har begge rejst udenfor Sancerre for at uddanne sig til vinmagere.
Mens Jean-Dominique tog til Chateauneuf du Pape, så har Jean-Laurent fået sin viniøse opdragelse hos Aubert de Villaine ved Domaine de la Romanee-Conti. De har også stået i spidsen for Vacherons overgang til biodynamisk vindyrkning, som vinhuset fik certifikat på i 2005. Vacheron har i dag 46 hektar og de er næsten alle domineret af flint med en undergrund af ler og sandsten. Næsten alle 46 hektar er beliggende tæt omkring Sancerre.
Domaine Vacheron tilhører allerede Sancerres elite og vil i de kommende år flytte grænserne for hvor stor vin man kan lave i Sancerre. Som Jean-Dominique udtalte i Revue de Vin de France: "We have not yet seen the sum of what one can do with Sauvignon in Sancerre". Det bliver for alvor spændende at følge Domaine Vacheron de næste mange år frem.
